Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Bønnehummus til din sandwichNu er det bevist: Bønnehummus er ikke kun for asketiske vegetarer. I hvert fald ikke, når det smager så godt som her.

Du tager:
100 g tørrede butterbeans (udblødte, kogte) eller 1 dåse kogte
1 lille bundt persille
5 stilke frisk mynte eller 1 tsk tørret
1 fed presset hvidløg
1 spsk olivenolie
1 spsk frisk citronsaft
evt. reven skal af 1/2 citron
salt

Så nemt:

  1. Put det hele ned i et stavblenderglas og blend.
  2. Tilsæt evt. 1-2 spsk koldt vand.
  3. Smag til.
  4. Køl af.
  5. Spis!

Tip!

Bønnehummus er fremragende i en sandwich eller en bolle, hvor du kan supplere med lidt soltørrede tomater og parmesan, hvis det skal være ekstra lækkert. Ellers bare som et hurtigt mellemmåltid på et stykke knækbrød. Eller som dip til grissini. Eller som tilbehør til din aftensmad. Eller hvad ved jeg … Det er en slags grøn afveksling til hummus, og den smager bare godt.

Tip om bønner:

Jeg lagde en hel pose tørrede i blød natten over og kogte dem til morgen. Så er der bønner nok til flere gange, og de holder sig fint i fryseren. Husk, at bønner suger ufattelig meget vand, når de bliver sat i blød. Og husk at kassere vandet både fra iblødsætning og fra kogning.

Gem

Gem

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.