Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Koldskål med tykmælkJeg ved ikke, hvad æg skal i koldskål, når man bare kan lave koldskål med tykmælk. Tykmælken gør det samme for konsistensen som æggene – koldskålen bliver tyk og cremet, og det går så let som næsten ingenting.

Så mit bedste tip er: Lav en god stor portion.

Tak til min kære søster, som vist præsenterede idéen for længe siden.

Opskrift på koldskål med tykmælk

Du skal bruge

1 øko citron
2 spsk råsukker
1/2 tsk vanillesukker
1/2 liter tykmælk
1 liter kærnemælk

Husk også tilbehør – fx frugt, kammerjunkere eller børnefavoritten ristede havregryn.

Således:

Riv skallen af citronen fint og pres saften. Bland så det hele i en god stor skål og rør rundt, til sukkeret ikke længere knaser.

Vupti – klar!

Og den smager altså også godt til morgenmad med frisk frugt eller bare med havregryn, müsli,  speltflakes eller hvad du nu har af den slags morgenmadskrymmel.

Måske også noget for dig?

En kommentar til Koldskål med tykmælk

  1. Dejlig ret – har købt kærnemælk og citroner :-)
    Jeg plejer at give den en tur med stavblenderen, så skummer den lidt, ligesom når der er æg i, og eventuelle klumper i tykmælken forsvinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.