Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()
Kammerjunkere med vanilje - til koldskål

Vil du gerne bage dine egne kammerjunkere til koldskål? Så får du min varmeste anbefaling. For hvem har ikke prøvet de billige poser fra Netto, og jo, det er nemme. Men de er også ret kedelige. Og det gælder faktisk stort set alle de kammerjunkere, jeg har prøvet at købe. Da jeg prøvede at købe dem hos bageren i føtex, var jeg optimist – de så bedre ud. Men det blev kun værre. De var alt for søde.

Så det kan jo være, du får lyst til at prøve selv. I så fald er opskriften lige her. Langt bedre – og jeg ved det: Lidt mere bøvlet end bare at pille dem ned af hylden i supermarkedet. Men jeg har et trick, som gør det lidt nemmere …

Kammerjunkere – en billig småkage

Kammerjunkere er nok den småkage, jeg har spist flest af i hele mit liv. Det er jo lidt en fattigmandssmåkage, og der var ikke mange penge på kontoen, da mine forældre valgte at bygge nyt hus lige før oliekrisen tilbage i 1973. Så der blev sparet. Ikke bare på varmen, men også på smør, chokolade, mandler, fløde og mange af de andre lækkerier, der gør en god småkage.

Men min mor var ekspert i spareøvelser, så der var altid kammerjunkere i kagedåsen oven på køleskabet. Op på tæer, så kunne jeg lige nå.

Kammerjunkere med vanilje - til koldskål

Hvad er en god kammerjunker, så?

Hvis du spørger mig, så er den ret enkel:

  • Den er sprød – meget sprød!
  • Den er bagt med vanilje (og gerne citronskal)
  • Den er ikke for sød
  • Den har gerne lidt groft mel i (men du bestemmer selv)

Nemme kammerjunkere – og lidt hurtigere

Egentlig skal kammerjunkere trilles i hånden en for en, før de bliver bagt første gang. Men med min families indtag af kammerjunkere, måtte der tænkes rationelt: Så jeg jeg triller dejen til lange pølser, skærer dem op i ca. 2,5 cm stykker og sætter dem direkte på bagepapiret – på skærefladen. Indrømmet, de bliver ikke buede på toppen. Men det er nemt!

Du kan også bage dejen i biscottifacon:

  • Del dejen i 4 lige store stykker.
  • Rul dem ud til pølser på bagepladens længde.
  • Læg dem på et stykke bagepapir, og bag dem ved 175 grader, ca. 12 minutter.
  • Lad dem køle lidt af, og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver på skrå.
  • Rist dem ved 150 grader i ca. 15 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Kammerjunkere med vanilje til koldskål

GemKoldskål til dine kammerjunkere

Skal der kammerjunkere til din koldskål – eller omvendt, koldskål til dine kammerjunkere – så får du den nemmeste opskrift på koldskål uden æg her.

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Kammerjunkere med vanilje og citron

Desserter og kager

Rækker til: 2 plader

Forberedelse: 30 minutter

Tilberedning: 12 + 15 minutter

Du skal bruge:

  • 300 g hvedemel (heraf evt. 50 g groft hvedemel)

  • 75 g sukker

  • 1,5 tsk bagepulver

  • 1/4 tsk natron

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 1/4 tsk salt

  • 100 g smør

  • Fint revet skal af 1/2 øko citron

  • 1 dl mælk eller fløde (fløde gør dem ekstra lækre)

  • 2 spsk citronsaft

Sådan gør du:

  1. I hånden: Bland alle de tørre ingredienser. Hak smørret i og smuldr det, til det ligner revet ost. Lav så en fordybning i bunken og hæld fløden heri. Bland forsigtigt og ælt, til det hænger sammen. Hvis det bliver for tørt, tilsæt lidt ekstra fløde (eller mælk).

  2. I maskine: Bland de tørre ingredienser og tilsæt smørret i tern. Kør til det ligner revet ost. Hæld mælk eller fløde i, og kør, til dejen samler sig. Tilsæt evt. lidt ekstra mælk/fløde, hvis dejen er for tør.

  3. Tænd så ovnen på 175 grader varmluft, og find to bageplader frem med bagepapir.

  4. Rul dejen ud i tykkelse med en herretommelfinger. Skær dem i 2,5 cm lange stykker og sæt dem på bagepapiret (de skal stå op). Tryk dem evt. lidt ned. Der kan være ca. 40 på en plade, og der bliver næsten to plader fulde.

  5. Bag dem ca. 10-12 minutter, til de har fået lidt farve. Tag dem ud, og skru ned til 150 grader. Lad kammerjunkerne køle lidt af og flæk dem, mens de er lune. Læg dem tilbage på bagepapiret – jeg lægger skærefladen op, men egentlig er det lige meget. De skal bare ligge i ét lag.

  6. Rist dem i ovnen i 10-15 minutter, til de er helt sprøde og gyldne.

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Hjemmebagte kammerjunkere med vanilje – trin for trin

Kammerjunkere med vanilje - til koldskål

Kammerjunkere med vanilje - til koldskål

Kammerjunkere med vanilje - til koldskål

Kammerjunkere med vanilje - til koldskål

Kammerjunkere med vanilje - til koldskål

Måske også noget for dig?

4 kommentarer til Kammerjunkere med vanilje og citron

    1. Hej Yvonne, det er jeg bare SÅ glad for at høre. Jeg må selv i gang, det er jo i den grad blevet sæson :-) Tak for at skrive. Kh Bodil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.