For mig er efteråret tid til en vegetarisk chili med både græskar og grønsager. En fyldig gryderet, der mætter, så du behøver ikke at koge ris eller servere brød til. Jeg foretrækker bare en enkel frisk spidskålssalat eller endnu simplere: Avocado, koriander og lime. Men hey, bloggen har også en mexicansk kålsalat med mango, og den kan nok vil imponere, hvis det er der, du vil hen.
Hvad har vegetarisk chili med vejret at gøre? Alt!
Den vegetariske chili kom til verden i 2018, efter den luneste løvfaldssommer i mands minde (som jeg ikke engang vidste, det hed) – og pludselig blev det efterår (som vist ikke kræver nogen nærmere introduktion). Men efteråret har også sine fordele. Og en af dem er chili!
Vegetarisk chili med grønsager
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 35 minuttermin
Samlet 45 minuttermin
Giv de første stjerner!
I en vegetarisk chili er krydderierne den store stjerne. Dem er der mange af, og dine smagsløg vil elske dig for det.
Skær græskarret over, fjern kernerne, skræl det (gælder ikke hokkaido), og skær det i tern. Vend ternene i olivenolie, salt og peber, fordel dem på et stykke bagepapir på en bageplade, og sæt dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 20 min. – de er færdige, når de er møre og let gyldne. Imens:
Pil løg og hvidløg, og skræl gulerod. Hak løg i grove tern, pres hvidløget og skær gulerod i skiver eller halve skiver. Snit bladselleri i tynde skiver. Hæld lidt olie i en stor gryde, sæt den på mellemvarme, og steg grønsagerne i ca. 5-8 min., til løgene er bløde og gennemsigtige – men ikke brune.
Flæk chilien, fjern kernerne, og snit i små tern. Tjek, hvor stærk chilien er, og tilsæt den mængde, der passer dig. Tilsæt også de øvrige krydderier, og vend rundt.
Tilsæt tomater, vand, bønner og soyasauce, og rør det hele godt sammen.
Varm det op, mens du snitter peberfrugt i tern og hakker chokoladen groft. Tilsæt peberfrugt, chokolade, majs, farin og græskarnerne. Rør rundt og lad det simre i ca. 5 min., til det er gennemvarmt.
Smag til med lime, salt, peber og evt. chili.
Server med det tilbehør, du foretrækker.
Muttis tips
Forberedelse: Du kan sagtens bage græskaret i ovnen dagen før og stille det på køl. Så er der kun selve gryderetten tilbage den dag, du skal servere.Holdbarhed: Chilien smager mindst lige så godt dagen efter. Opbevar den i en lukket beholder i køleskabet i op til 3-4 dage.Frysning: Chilien kan fryses i portioner i op til 3 måneder. Optø den langsomt i køleskabet og varm den op i en gryde med en lille smule vand.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Græskar – skal det i ovnen først?
I opskriften kan du se, at jeg bager græskarternene i ovnen først. Jeg synes, det koncentrerer smagen lidt, når væden damper af, og det giver en bedre konsistens. Men du kan også skyde genvej og koge græskarternene i gryden.
Græskar og chili giver en lidt sjov kombi af stærkt og sødligt. Jeg er ofte skeptisk, når man blander sødt og salt, men her er det lidt underspillet, og det fungerer fremragende for mig.
Hvis du har søde kartofler i skuffen, kan du også bruge dem i stedet for græskar.
Vegetarisk chili fuld af smag!
Jeg indrømmer – krydderilisten er lang som et ondt år, men hvis krydderierne står i skabet, tager det ikke mange sekunder at få dem allesammen hældt ned i gryden. Det er kun chilien, der skal hakkes.
Og for øvrigt, husk nu at smage på din chili, for der er kæmpe forskel på, hvor stærke de fætre er. Endda i samme pakke, har jeg erfaret. Jeg plejer at snitte den over og bare smage forsigtigt på fingrene. Nogle gange er det som rød peber (der skal mange til) – andre gange brænder det, så øjnene løber i vand.
Flere grønsager i din chili?
Du kan sagtens tilføje flere grønsager – bare fyld op med fx squash, gulerødder, rød og grøn peberfrugt eller hvad du har i køleskabet. Chilien kan bære en del.
Tilbehør til en mexicansk fiesta?
Hvis du vil bruge chilien som anledning til en større mexicansk fiesta, kan du supplere med fx