Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Der er noget helt særligt over stegt spidskål. Når du steger spidskålen med smør og miso, og den får et lille drys sprød panko på toppen… ja, bliver spidskålen en lille fest i sig selv.
Det er det perfekte tilbehør til både fisk, kylling og grønne retter – og så tager det cirka nul tid at lave. Okay, måske lidt mere. Men nemt er det, og stegt spidskål er grønt tilbehør, der passer til rigtig mange retter.
Du kan også lave stegt spidskål grillstegt. Det kræver lige en lille tilpasning – den står lige under opskriften.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Hvis du har grillen tændt, er det oplagt at grille spidskålen. Her vil jeg så foreslå, at du starter med at grille de på de to skæreflader UDEN misosmørret først – så alt smørret ikke forsvinder ned i grillen.
Smør så smørret på de grillede skæreflader, mens du griller ydersiden af spidskålen.
Du kan også vælge at smelte misosmørret over spidskålen, når du har grillet det færdigt.
Spidskål er en af de grøntsager, jeg altid har liggende. Den holder sig pænt, jeg elsker den både rå og varm – og den koster ikke en formue. Og stegt – der kan den noget særligt. Også selvom du måske har det lidt meeeh med tilberedt kål (kogt kål … hm). Men stegt spidskål, det er noget helt andet.
Her smører jeg den med misosmør – en lille blanding af blødt smør og lys miso – og lader den stege stille og roligt, så den karamelliserer i kanten og stadig har lidt bid i midten. Og så lige den sprøde panko med hvidløg og urter… ja tak.
Du starter med at skære spidskålen i både (behold stokken, så de holder formen), smører snitfladerne med misosmør og steger dem gyldne og lækre. Imens rister du lige en panko-topping sammen på en anden pande – og så er det bare at samle og servere.
Det lyder simpelt, og det er det også. Men smagen er virkelig noget andet end den dampede kål, du måske kender fra barndommen.
Misoen giver en dybde og en umamismag, jeg altid prøver at få frem i grønne retter – og grønt tilbehør. Og sammen med smørret bliver det bare ren comfort food – i grøntsagsform.
Pankoen giver knas, og persillen frisker det hele op. Hvis det passer ind, så giv den også et squiz citron, når du serverer.
Det her tilbehør kan virkelig løfte mange retter. Her er nogle af mine favoritter:
Jeg håber, du får lyst til at prøve denne version af stegt spidskål. Det er grønt tilbehør, når det er bedst – nemt, smagfuldt og lidt hverdagsluksus på den gode måde. Og også en god anvendelse af spidskål, der er blevet lidt træt.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)