Shakshuka i ovn med aubergine og harissa

Shakshuka er en enkel, men virkelig himmelsk vegetarret fra det arabiske køkken. En skøn, spicy tomatsovs, som du tilbereder hele æg i. Server den til morgen, brunch eller aftensmad.

Shakshuka i ovnen

Ofte serverer man shakshuka i den pande eller gryde, saucen er tilberedt i. Her bruger jeg ovnen og et fad, fordi jeg bager auberginerne og løgene i ovnen først. Så kommer saucen oveni sammen med æggene til sidst. Det betyder, at du ikke afhængig af at have en gryde eller pande, der tåler at komme i ovnen.

Sydpå er shakshuka et måltid, man får serveret til morgenmad blandt andet – og det giver jo god mening med æggene. Hvis du vil servere den til morgen, kan du forberede saucen dagen i forvejen – så er det hurtig klaret fra morgenstunden.

Shakshuka i ovn med aubergine

Shakshuka i ovn – med aubergine

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet 55 minutter
Giv de første stjerner!
Shakshuka er en klassisk ret fra det mellemøstlige køkken. En krydret tomatsauce, hvor man tilbereder hele æg direkte i saucen. Her også med aubergine.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Du skal bruge:

  • 100 g tørrede abrikoser
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rødløg (stort)
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • ½ dåsemål vand
  • 1 dåse kikærter (drænede)
  • 1 terning grønsagsboullion (smuldret)
  • 1 spsk harissa (eller mere (købt eller hjemmelavet))
  • 2 auberginer
  • 3 spsk olivenolie
  • 1,5 tskt stødt koriander
  • 1,5 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk kanel
  • lidt salt
  • 10 små tomater, fx cherrytomater (kan udelades)
  • 4 æg

Topping og tilbehør:

  • flagesalt og friskkværnet peber
  • græsk yoghurt naturel
  • 50 g feta (smuldret )
  • bredbladet persille og evt. frisk mynte (hakket groft)
  • godt madbrød

Sådan gør du: 

  • Bemærk – du kan forberede det hele på forhånd og få shakshuka på 20 minutter. Se under opskriften.
  • Start med saucen: Skær abrikoser i 3-4 skiver hver, og pres hvidløg. Bland så i en gryde abrikoser, hvidløg, hakkede tomater, vand, kikærter, grønsagsboullion (smuldret) og harissa. Lad det simre, mens auberginer og løg bliver bagt.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skær auberginer i grove tern. Skær rødløg i grove både. Bland olivenolie, koriander, spidskommen, kanel og lidt salt i en stor skål, og vend auberginer og løg heri. Bred det ud i en lille bradepande på ca. 22 *33 cm. Sæt brandepanden i ovnen, og bag det mørt i 20-25 minutter.
  • Når auberginerne er møre: Hæld saucen over, halver de 10 tomater, og fordel dem på toppen. Lav 4 gode fordybninger i saucen, og slå så de 4 æg ud her. Bag videre i 10-15 minutter, til æggene har sat sig, som du synes, de skal være.
    Tip: Du kan varme brødet i ovnen imens.
  • Giv æggene lidt flagesalt og peber, og drys med smuldret feta og hakkede krydderurter. Server med yoghurten på toppen eller ved siden af – og med det gode brød.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Alt i alt er opskriften nok nærmest en free-style shakshuka:

  • Aubergine. Jeg har brugt aubergine frem for peberfrugt, der lader til at være standard. Auberginen bager jeg i ovnen, mens jeg laver tomatsaucen.
  • Kikærter. Jeg har også tilføjet kikærter i saucen, så du får protein, selvom du vælger at lave din shakshuka uden æg (det kan man nemlig også).
  • Harissa. Det er lidt forskelligt, hvordan andre krydrer en shakshuka, og jeg har smagt nogle varianter, der var lidt kedelige. Tomat, salt, peber-agtige. Det er denne her ikke. For den krydrer jeg med harissa – en god krydret harissa (faktisk min egen opskrift, men du kan også købe en god harissa, og det kan blive lige så herligt).
  • Abrikoser. Stærk harissa, søde abrikoser. Det er bare et match made in heaven. Det er vigtigt, at abrikoserne får lov at simre en rum tid, så de koger lidt ud og fordeler sødmen i saucen.

Så ikke en helt traditionel shakshuka – men lige sådan, som jeg bedst kan li’ den!

Server godt brød til

Shakshuka er en slags simreret, der kun bliver endnu bedre med at godt stykke madbrød til. Dyb brødet i saucen – og brug det til at suge den sidste sauce op fra tallerknen. Den gode sauce skal jo ikke gå til spilde. Du kan fx bruge:

Ciabattabrød med fordej
Ciabatta er et simpelt brød, der altid giver et lækkert, sprødt og saftigt resultat. Du kan både
Gå til opskrift
Ciabattabrød og boller – nem, skudsikker opskrift
Marokkanske pandebrød med kikærter
De marokkanske madbrød udmærker sig ved at mætte ekstra godt – og ved at smage ekstra godt af de nordafrikanske krydderier og sesam. Uhm!
Gå til opskrift
Marokkanske pandebrød - krydrede madbrød med kikærter
Hurtigt grydebrød
Grydebrød er kendt som verdens bedste brød – og her er det tilmed virkelig nemt. Du kan bruge mindre gær og koldhæve dejen, hvis du foretrækker det.
Gå til opskrift
Hurtigt grydebrød med havre og fuldkorn

Hurtig aftensmad? Forbered det hele på forhånd

Hvis du vil have hurtig aftensmad, kan du sagtens få shakshuka. Den kan være klar på 20 minutter, hvis du bager auberginer og løg på forhånd og laver saucen klar. Så gør du således:

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Sæt fadet med auberginer og løg ind med det samme, mens du varmer saucen i gryden.
  • Når ovnen er helt varm: Gå til punkt 5: Fordel saucen (og tomater) over, slå æggene ud og bag færdig.

Shakshuka til morgenmad, frokost eller aftensmad

Shakshuka er en populær spise i mange dele af Mellemøsten og Nordafrika. Den består typisk af pocherede æg i en mere eller mindre spicy sauce af tomater, chili peber, løg – ofte krydret med spidskommen, paprika, chili og koriander. Farven er dybt rød, og den spicy sauce giver en god varme i kroppen.

Retten populær både som morgenmad eller brunch, men faktisk synes jeg, den passer til alle måltider. Oftest spiser vi den til aftensmad, men jeg snupper meget gerne en rest til en sen morgenmad dagen efter.

Hvordan staver man til shakshuka?

Uha, her er der mange forslag på det store internet, men Google foretrækker den simple stavning ‘shakshuka’. Så det går jeg med, selvom du helt sikkert også kan skrive både shakshouka og sågar schakschuka.

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: