Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Bagt miso aubergine bowl med perlebyg, bok choi, mango og edamame. Sund, smuk og fuld af asiatisk smag!

Miso aubergine er en nem måde at tilberede aubergine, så den bliver blød og let karamelliseret – med masser af umami fra miso, soya og sesamolie.
Aubergine mætter ikke så meget i sig selv, så jeg kombinerer med fuldkorn, her perlebyg, vendt med bok choi og misodressing, plus edamamebønner, der giver noget ekstra protein. Det friske kommer fra avocado, mango og lime – så uanset årstid kan du få noget kulør på din aftensmad.
Alt i alt får du både dejlig smag og mæthed – og en god kombination af planter, som din mave vil elske dig for.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Hvis du har fulgt med her på bloggen, ved du, at jeg har et svagt punkt for aubergine. Flere har sagt til mig, at de synes, den er svær at få noget godt ud af, men her bliver den både blød, mør og smagfuld. I selskab med en sød-salt miso-glaze og et grønt tilbehør giver det tilsammen et måltid, der både mætter og smager.
Du får et par aubergine-alternativer længere nede – og alle aubergineopskrifterne her:
Bowlen med miso aubergine består groft sagt af tre elementer:
Her i huset kunne vi ikke blive enige om, der også skulle en sauce til, så den kan du vælge til og fra efter smag. Nu er det jo heldigvis mig, der bestemmer her på bloggen, og jeg stemmer for: Altid godt med lidt ekstra cremet sauce eller dressing, og denne her er en kold en af slagsen, der bare skal røres sammen.
Hvis det skal være nemmere, kan også overveje bare at servere en chilimayo ved siden af.

Der er mange måder at lege med opskriften på, alt efter hvad du har i køkkenet:
Du kan også toppe op med et spejlæg, hvis du gerne vil have lidt ekstra protein på tallerkenen.
Hvis du ikke har miso i dit køkken endnu, så er det måske nu, du skal give det et skud. Jeg bruger som regel en lys miso – den har en mild og let sødlig smag, som fungerer virkelig godt i dressinger, supper og marinader som her.
Miso er fermenteret sojabønnepasta og smækfyldt med umami – den smag, mange forbinder med kød, men som også kommer fra fx soltørrede tomater, hård ost, svampe og fermenterede sager som soya. Jeg har selv været længe om at få miso ind i mit køkken, men nu, hvor det er der, kommer det aldrig ud igen. Det smager bare rigtig godt og tilfører dybde i smagen til mange retter (også nogen, der ikke har noget med Asien at gøre) – og du finder det i mange supermarkeder efterhånden. Og ellers, tjek din helsekost.
Ja! Det meste af fyldet i bowlen kan du tilberede i god tid:
Det gør retten god som gæstemad – eller til de dage, hvor du gerne vil være lidt på forkant med aftensmaden.
Aubergine er noget, de fleste (også jeg) nok forbinder med middelhavskøkkenet, og her får du et par opskrifter, der er mere i den retning:

