Karry med aubergine – en knaldgo’ vegetarisk gryderet
En knaldgo' vegetarisk karry med aubergine og friske tomater. Og en hel masse smag. Du bestemmer selv, hvor stærk den skal være.
Det er simresæson, og jeg kastede mig over en vegetarisk karry med aubergine. Masser af gode krydderier, friske tomater og kokosmælk. Den minder nok ikke så meget om det, jeg vil kalde en dansker-karry – sådan en á la boller i karry. For jeg vil hellere ha’ min karry i indisk stil med kokosmælk og grønsager.
Du kan sagtens give den flere grønsager, hvis du har lyst. Kig hvad du har i køleskabet – jeg kunne for eksempel tilføje noget blomkål eller broccoli i buketter.
Du kan også skifte kikærter med blandede bønner eller de bønner, du nu har på lager.
Vegetarisk karry med aubergine
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet 30 minuttermin
Giv de første stjerner!
Blød og mør aubergine passer rigtig godt ind i denne indisk inspirerede karry. Server med ris eller naan.
Start med aubergine. Skær den i tykke skiver, og giv dem lidt olie på begge sider. Læg dem under grill i ovnen (ikke helt op under grillen, 2. rille under) – ca. 5 minutter på den ene side og 3 på den anden, til de er møre og gyldne. Skær dem i tern.
Sæt ris over, hvis du ønsker ris til.
Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Pil og riv eller pres hvidløg. Sauter dem ved mellemvarme, til løgene er klare, ikke brune. Imens: Riv ingefær, og hak chili fint. Tilsæt i gryden sammen med de tørre krydderier, og vend rundt et minuts tid.
Skær tomaterne i grove tern.
Smid tomaterne op i gryden til løgene, ikke for varmt. Lad dem ligge og dampe under låg 5 minutter, mens du vender dem rundt ind imellem. Tilsæt så tomatpure, soya, kokosmælk, kikærter og auberginer, og varm godt igennem. Hvis du vil have spinat i – vend den i til sidst, og server, straks den er faldet sammen. Smag til med salt.
Server. Pynt med lidt frisk koriander, hvis du har …
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Hvor stærk skal din aubergine curry være?
Karry findes i tusindvis af varianter, vegetarisk karry i lidt færre, og karry med aubergine i knap så mange. Men stadig … denne her smager skønt uden at brænde hele huset af. Og hvis du elsker den brændende smag, så bruger du bare mere frisk chili.
Den er nem at lave, og du har mad på bordet på under en time. Husk lige at overveje, hvad du vil have til – du får et par tips nedenfor. Du kan også bare spise den uden tilbehør – den er sådan lidt one-pot-curry-agtig.
Gem
Mere karry på middagsbordet?
Hvis du kan li’ vegetarisk karry, kan du måske også li’:
Dahl er virkelig nem aftensmad lige efter mit hjerte: Et simpelt basismåltid fuldt af indisk varme i smagen, nærende og elsket hele vejen rundt om bordet.
Tak for din kommentar, Michael – den varmer 🙂 Og ja, heldigvis kan man jo supplere, som man har lyst til. Andre grøntsager kan garanteret også bruges, hvis der er rester i køleskabet. Kh Bodil
Virkelig lækker og meget mættende – og så var den hurtig og let at lave
Tak Birgitte, det er jeg virkelig glad for at høre! Den må jeg hellere lave snart igen 🙂
Kh Bodil
Strålende – supplerede med kogte kartofler
Tak for din kommentar, Michael – den varmer 🙂 Og ja, heldigvis kan man jo supplere, som man har lyst til. Andre grøntsager kan garanteret også bruges, hvis der er rester i køleskabet. Kh Bodil
Virkelig lækker og meget mættende – og så var den hurtig og let at lave
Tak Birgitte, det er jeg virkelig glad for at høre! Den må jeg hellere lave snart igen 🙂
Kh Bodil