Følg med her:

Få inspiration til en lidt grønnere jul!
Tilmeld dig et nyhedsbrev, og få mine tips til en lidt grønnere, lidt grovere og lidt sødere jul!

Tilmeld dig et nyhedsbrev, og få mine tips til en lidt grønnere, lidt grovere og lidt sødere jul!
Elsker du pebernødder? Synes du, de skal smage af noget? Og vil du måske også bage peberkager? Her får du det hele i én opskrift.

Synes du, pebernødder skal smage af peber? Det synes jeg! Måske har jeg bare været forkælet hjemmefra, for der blev bagt rigtig mange småkager til jul, og jeg hopper ikke på hvad som helst. Og pebernødder – de skal ha’ en tæt krumme og masser af smag! Hvis du altså spørger mig.
Heldigvis har jeg min mors opskrift, og den giver pebernødder, som pebernødder skal smage. Næsten som dem, bagermester Harepus bager i Hakkebakkeskoven. Tror jeg. (Dog ikke dem med et helt kilo peber – rolig nu).
Som du kan se, er jeg den dovne type, der ikke triller mine pebernødder runde. Det synes jeg er helt og aldeles overflødigt. Jeg triller dem i lange stænger, som jeg skærer op og fordeler dem med løs hånd på en bageplade. På den måde gider jeg bage mange, og det er populært. Det var et trick, jeg lærte, da jeg var i erhvervspraktik hos en bager i Aalborg i 9. klasse. Hvis du vil ha’ dem lidt afrundede, kan du gøre således:
Du kan selvfølgelig sagtens trille dem kuglerunde, hvis du synes. Eller hvis du vil holde børnene godt beskæftiget.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Dejen er også super velegnet til at stikke figurer ud af – for kreative og barnlige sjæle. Så du har pebernødder og peberkager af den samme dej.

Min erfaring er, at pebernødder har en ret kort holdbarhed. Mine er i hvert fald altid hurtigt væk. Det er nok de småkager, Katrine (min yngste) har bagt flest af gennem årene, og senest er bonusbarnebarnet også godt i gang. “Jeg er dygtig til at lave dem!”, siger hun frejdigt, og jeg kan bevidne, at hun også er dygtig til at spise dem.
Nå, mere alvorligt: Hjemmebagte pebernødder holder sig fint sprøde i en tætsluttende plastikpose. For nu at skjule dem lidt fra det sultne blik, der kigger ind i skabet, putter jeg posen i en stor kagedåse – faktisk en gammel blikdåse, jeg har arvet fra min mormors margarinefabrik. Ribe Margarine, telefon 8, står der på den, og det siger noget om alderen! Nå, alle typer dåser går fint, bare sørg for, pebernødderne ligger lufttæt.
Om muligt opbevarer jeg dem køligt, men ikke i køleskabet, for der kan de suge fugt. Hvis du har tålmodighed (og familie, der ikke spiser dem med det samme), kan de faktisk godt holde i flere uger. Og ligesom med mange andre julesmåkager bliver smagen næsten bedre efter et par dage.
Jeg har erfaret, at der er MANGE meninger om, hvad en god pebernød er. Og de her minder ikke det mindste om dem, man køber fra Karen Volf, eller hvad det nu hedder.
I min optik skal en god pebernød være ret forskellig fra en brunkage (nogle gange har jeg mistænkt kagefabrikanterne i at bruge samme dej til brunkager og pebernødder). Den skal ikke være sprød som en brunkage, men have en tæt krumme med sprød overflade.
Hemmeligheden ligger i mængden af væske, mængden af sukker (ikke for meget) og bagetiden. Hvis dejen er for tør, kan du tilsætte en smule ekstra mælk, men pas på med ikke at overgøre det. Dejen skal hænge sammen, så du kan trille fine kugler – men ikke være så blød, at de flyder ud. Og bag dem hellere en anelse for længe end for kort – de skal blive let gyldne, ikke mørkebrune. Det giver pebernødder, der både smager og knaser, som de skal.

Hvis du gerne vil sprede lidt julestemning, er pebernødder en oplagt, hjemmelavet gave. Fyld et sylteglas eller en cellofanpose med bånd omkring. Det er en nem måde at glæde andre på, og du kan bage dem i god tid og have en lille håndfuld gaver klar til decemberbesøg.
Du kan selvfølgelig også pynte peberkagerne med glasur. Så vil jeg anbefale en rigtig konditorglasur som den, jeg bruger til honninghjerterne.

Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
71 år. Bagt pebernødder for anden gang i mit liv. Denne gang med din opskrift. Det var nemt … har altid forestillet mig det som meega besværligt. Så tak for opskriften og god jul.
Hilsen Sine
Kære Sine, det varmer godt nok mit julehjerte at høre. Tusind tak for også at lægge en kommentar. Rigtig glædelig jul. Kh Bodil