/Annonce for Valsemøllen/
Løgtærte var en af min fars absolutte hofretter – han elskede tærter, både de salte og de søde. Så min løgtærte er selvfølgelig inspireret af den opskrift, min mor altid brugte. Og som min far lærte sig efterhånden.
Men jeg siger kun ‘inspireret’. For min mor var datter af en margarinefabrikant, og derfor står der margarine rigtig mange steder i hendes opskrifter. Det var nærmest forbudt at sige ‘smør’, når man besøgte min mormor i Ribe, men kære mormor, jeg er altså gået på smørholdet. Og olivenolieholdet. Så …
Løgtærten har fået en make-over:
- Løgene er karamelliserede i ovnen (hvis du læser med her på bloggen, ved du, at jeg ofte vælger at tilberede grønsager til tærter i ovnen, fordi det koncentrerer smagen).
- Jeg har valgt lidt forskellige løg – rødløg, almindelige zittauerløg og bananskalotter.
- Løgene har fået olivenolie, lidt honning og en smule balsamico.
- Og jeg leget med at lægge nogen af dem i toppen af tærten, så man kan se, hvor fine de er. Godt ser det ud, men det er nu ikke et must.
Ellers er løgtærten ret klassisk og fransk i stilen: Med emmentaler og timian.
Sprød og sundere grov tærtebund til min løgtærte
Løgtærten har også fået en grov tærtebund – med en blanding af groft rugmel og Valsemøllens kagehvedemel. Bare rolig, kagehvedemel er ikke sødt, det har bare et lavt proteinindhold, og det betyder, at det giver en sprødere tærtebund.
Der er flere, der har efterspurgt en lidt sundere og grov tærtebund her på bloggen, og den kommer her: Jeg har udskiftet min mors margarine (uf!) ikke bare med smør, men faktisk med en blanding af olivenolie og græsk yoghurt. Det giver ikke den samme smuldrende sprøde bund som en tærtebund med smør, men den er god og passer godt til hverdagsmad, hvis du spørger mig.
Bemærk, at madtærter stadig har det med at være fede (osten aflyser jeg ikke, når vi siger løgtærte!), så jeg nøjes med at sige sundere. Ikke sådan rigtig sund.
