Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Løgtærte med karamelliserede løg

Løgtærte med karamelliserede løg

Antal 6 personer
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 40 minutter
Samlet 1 time 40 minutter

Ingredienser

Til den grove tærtebund skal du bruge:
  • 100 g rugmel
  • 100 g hvedemel
  • ½ dl olivenolie
  • ½ dl græsk yoghurt (eller hytteost eller andet surmælksprodukt)
  • ½ tsk salt
  • 3 spsk vand (ca.)
Til de karamelliserede løg skal du bruge:
  • 600 g løg (gerne forskellige typer)
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk flydende honning
  • 1 tsk balsamico
  • 1 tsk tørret timian
  • ½ tsk flagesalt
  • friskkværnet peber
Til fyldet skal du også bruge:
  • 200 g emmenthaler
  • 1 dl græsk yoghurt (eller andet surmælksprodukt)
  • 2 æg
  • ¼ tsk flagesalt
  • friskkværnet peber
  • 1 tsk tørret timian
  • frisk timian

Dine egne noter

Tilberedning

  • Start med at pille løgene, og skær dem i halve eller kvarte, alt efter størrelse. Vend dem i olie, honning, balsamico og krydderier, og fordel dem på et stykke bagepapir på en bageplade.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft, og sæt løgene ind. De skal bage 25-30 minutter.
  • Smør en tærteform (af metal) med olie – eller beklæd den med bagepapir.
  • Gør dejen klar: Bland mel, olie, yoghurt og salt til en smuldrende konsistens. Saml dejen med koldt vand. Rul den ud, og beklæd tærteformen med den. Prik dejen med en gaffel, og sæt den ind i ovnen. Den skal have ca. 15 minutter.
  • Riv osten groft, og bland den med yoghurt, æg, tørret timian, salt og peber.
  • Når løg og bund er klar: Fyld ca. 1/3 af løgene i bunden, og dæk med osteblandingen. Pres så resten af løgene godt ned i osteblandingen – men lad dem endelig stikke op. Bag tærten ca. 40 minutter midt i ovnen, til den er gylden og gennembagt. Drys lidt frisk timian over de sidste 5 minutter.
  • Server med en syrlig, gerne grov salat.