Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Grønsagssauté og blommesalsaInd imellem får jeg salat NOK, og her kommer det varme grønsagstilbehør ind i billedet. Her to klare successer på kalenderårets første sommerdag.

Grønsagssauté
1 rødløg i både
1 squash i tern
250 g champignons i kvarte
1/2 rød chili i små, fine tern
1 tsk sukker
1 tsk tørret rosmarin (eller lidt mere frisk)
salt
friskkværnet peber
olivenolie

Varm olien op på en pande og svits først rødløgene, til de er næsten klare. Tilsæt  squash og chili, og steg lidt videre, før du tilsætter de sidste ingredienser. Steg færdigt, til væden fra champignons er dampet næsten ind.

Tip:

Du kan også betragte sauteen som en vegetarisk pastaret uden pasta. Altså: Tilsæt velkogt pasta, hvis du vil ha’ en nem vegetarret.

Blommesalsa
6 blommer, udstenede og i både
150 g friske tomater i kvarte
frisk timian
1 tsk råsukker
salt
friskkværnet peber

Varm alle ingredienser igennem og lad dem simre i 10 minutter. Klar!

Her fik vi tilbehøret til et stykke kyllingbryst marineret i citron og herbes de provence – og nye kartofler fra Samsø!

 

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.