Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
En nem afrikansk gryderet - cremet, lækker, med masser solskin i smagen. En vegetar gryderet, du kan have klar på 3 kvarter.
Den er hurtig, den er fyldig og cremet: En nem afrikansk vegetarret – eller i hvert fald afrikansk inspireret – som du kan have klar på 3 kvarter. Fyldet kan enten være græskar eller sød kartoffel.
Jeg havde allerede alle ingredienserne i huset, og du vil også hurtigt kunne finde de fleste i din Netto eller hvor du nu handler. Ikke så mange eksotiske ting der.
Retten går også under navnet domoda. Domoda stammer fra Senegal, hvor den dog traditionelt bliver lavet med oksekød.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Det afrikanske består i kombinationen af peanutbutter, tomat og liflige krydderier: Paprika, chili, hvidløg og ingefær. Og så et squeeze lime til sidst. Krydderierne ikke bare smager godt – jeg synes også, krydret mad mætter hurtigere. Måske bare fordi jeg virkelig synes, jeg får en smagsoplevelse ud over bare kulhydrat, fedt, protein, fibre og den slags …
Og så skader det vel heller ikke, at retten får en skøn varm farve, der næsten minder om en afrikansk savanne i solnedgangen 😉
Jeg lavede min gryderet med peanutbutter og butternut squash – som jeg allerede havde. Men i stedet for butternut squash kan du sagtens bruge enten søde kartofler eller hokkaido. Vegetarer skal selvfølgelig også have protein, og det klarer jeg med en dåse drænede kikærter, der passer rigtig godt ind.
Du kan også servere ris eller fladbrød til. Og du kan lave saucen, som du helst vil ha’ den – tynd, så der er noget til risene. Eller tykkere, så du næsten kan spise det hele med en gaffel.
Der er stor forskel på chilier, også selvom de hedder det samme eller endda ligger i den samme pakke. Så test altid, før du bare bruger løs. Siger jeg af erfaring. Jeg bruger oftest bare de mest almindelige fra supermarkedet (fireflame), men nogle gange smager de som rød peber – andre gange brænder de som ind i …
Den afrikanske gryderet er en ret robust sag, der tåler andre grøntsager også. Du kan fx bruge aubergine eller squash – bag dem også i ovnen først. Et tilsæt et par groft hakkede friske tomater, blomkål i små buketter eller rød peberfrugt. En håndfuld frisk spinat – tilsættes lige før servering. Prøv dig frem!
Du kan også skifte kikærter ud med 2 dl linser. Så skal du bare huske at tilsætte dem sammen med 2 dl grønsagsfond og koge dem i saucen, til de er møre.
Jeg foretrækker usaltede peanuts til min mad, men meget gerne ristede. Og hvor finder man dem? Jeg køber dem afskallede og helt naturel hos min lokale grønthandler, og så giver jeg dem en tur i ovnen. Se mere om det her.
Retten rummer egentlig det hele, men derfor kan man jo godt få lyst til en frisk salat. Jeg ville nok lave en spidskålssalat med lidt syrlig frugt med en dressing af grapefrugtsaft med lidt frisk ingefær. Eller måske denne her med koriander.
Elsker du også gryderetter – dem man bare kan slubre i det uendelige? Så har jeg et par forslag mere:
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Hejsa
Meget lækker opskrift 🙂 Jeg lavede selv min peanutsbutter af saltede peanuts og intet andet i mini hakkeren. Det var en succes.
Bh. Camilla
Hej Camilla,
tak for din kommentar – det er dejligt, du kan bruge opskriften. Og endda selv producere peanutbutter. Det har jeg ikke haft tålmodighed til endnu, men godt at vide, det også er en mulighed. Et godt tip til andre 🙂
Kh Bodil
Lækker, Lækker ret.
Supplerede græskar med squash og brugte røde linser i stedet for kikærter 🙂
For at få lidt knas i retten tilsatte jeg små tern af peberfrugt lige før servering.
Hej Bettina, tak! Det lyder alt sammen skønt – og som en improvisation, jeg også vil sætte pris på. Du har helt ret, den kan godt bruge lidt knas 🙂 Kh Bodil
Virkelig skøn og mættende ret. Tak for opskrift.
Hej Ulla, tusind tak for din kommentar. Det bliver jeg meget glad for at høre 🙂 Kh Bodil
Sikke en skøn opskrift ! Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg bruger den 😀
Hej Christina, ih, det er jeg da glad for at høre. Tak for at skrive – det er en lille gave til bloggen. Kh Bodil
En favorit i hele vores familie. Det fede fra peanutbutteren giver sådan en lækker mæthedsfornemmelse.
Tak Eva, den har vist stået på hitlisten længe!
Kh Mutti
Super lækker ret! Godt med krydderi uden det bliver for meget, og så er den dejlig cremet grundet kokosmælken og peanut butter. Jeg brugte både sød kartoffel og butternut squash.
Herligt, Tina. Tak for at skrive!
Kh Bodil