Blomkålscurry er en nem vegetar karry, der er hurtig at lave. Heldigvis er den også propfuld af smag, og blomkålen bliver pakket i en skøn, spicy og cremet curry.
Blomkålscurry er en nem hverdagsret, som du både kan lave børnevenlig og spicy. Den smager så godt, at jeg både serverer den for familien og for gæster – og for vegetarer og kødspisere. Alt er godt.
Vegetarcurry på 30 minutter
Vil du gerne have en hurtig curry, hvor du stadig laver din karry fra bunden – så er tricket at vælge alle genvejene:
De friske krydderier (hvidløg og frisk ingefær) skal bare hakkes i en foodprocessor sammen med løg og rød peber.
De øvrige krydderier er stødte krydderier, så smagen fordeler sig i retten med det samme. Og jeg går enkelt til værks og bruger en købt karrymix. Ofte bruger jeg ellers hele krydderier (kardemomme, kanel osv.), der bliver bedst, hvis retten får lov at simre lidt længere.
Grønsagerne i retten bliver tilberedt direkte i saucen, så du ikke skal have gang i ovn eller pande ved siden af.
Og så bruger jeg 3 gange dåse: hakkede tomater, kokosmælk og kikærter.
Blomkålscurryen samler alle de varme smagsnuancer i én lækker gryderet. Som en lille eksotisk udflugt til din aftensmad.
Blomkålscurry – vegetar curry på 30 min
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet 30 minuttermin
Giv de første stjerner!
En hurtig favorit-curry hjemme hos os. Saucen er lidt ekstra cremet, fordi du får lidt blendede grønsager i også.
Vil du ha’ ris til din curry – start med at sætte risene over.
Bræk blomkålen i mundrette buketter, skær stokken i tern på ca. 1-1,5 cm.
Skær løg i både, hvidløg i stykker, rød peber i grove tern. Rens ingefær, og skær den i skiver. Kør det hele i en minihakker/foodprocessor, til det er findelt, men stadig har synlige småstykker.
Hæld lidt olivenolie i bunden af gryden, medium varme. Tilsæt den hakkede løgblanding sammen med karry, garam masala og koriander. Vend rundt i det, og lad det simre i 5-10 minutter, til løgene er bløde og møre.
Tilsæt smuldret bouillonterning, flåede tomater, tomatkoncentrat, kikærter og kokosmælk, varm det igennem, og kom nu blomkålen i saucen. Lad retten simre ca. 10 minutter, til blomkålen er lige akkurat mør, men stadig har bid – tid afhængig af buketternes størrelse. Smag til med lime og salt, evt. ekstra chili. Du kan også runde retten af med et dryp honning, hvis du synes.
Tilsæt spinaten, og vend rundt, så den lige akkurat falder sammen – og server straks med dit ønskede tilbehør.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Andre grønsager i din curry? Tøm køleskabet
Blomkål er den bærende grønsag i karryen, men du kan sagtens putte andre grønsager i også. Curry er en god anledning til at få ryddet lidt op i køleskabet.
Fx kan du sagtens bruge en rest aubergine (tilberedt på forhånd), tomater eller squash i tern, pak choi (måske i stedet for spinat), grønne bønner, tilberedte kartofler … prøv dig frem.
Tilbehør til blomkålscurry
Du behøver egentlig ikke at lave tilbehør til din vegetariske curry – du kan spise den, som den er. Men ofte synes jeg, der alligevel skal noget til. Du har sikkert dit eget favorittilbehør til curry, men hvis du trænger til lidt afveksling eller inspiration, så kan du overveje:
Kogte ris, quinoa eller kerner. (Brune ris? Så sæt dem over som det første)
Eller naan brød. Køb dem eller lav dem selv (behøver jeg at sige, at jeg foretrækker de sidste?)
En skefuld yoghurt til at balancere styrken, hvis den er hot.
Denne curry smager så godt – spicy, men uden at det er for meget. Det fungerer godt med at hakke peberfrugt, løg m.m. i en minihakker og så stege det langsomt, så det nærmest karamelliserer. De bløde kikærter passer godt sammen med det stadig sprøde blomkål. Vi spiste naanbrød til – dejligt måltid på en kold efterårsaften. Tak for endnu en dejlig opskrift 🙂
Hej Christina, tusind tak for din kommentar, altid en fornøjelse 🙂 Og ja, jeg er også begejstret for, at det er så nemt at lave en god curry med den lækre konsistens (eller som du siger – både blød og sprød). Kh Bodil
Denne curry smager så godt – spicy, men uden at det er for meget. Det fungerer godt med at hakke peberfrugt, løg m.m. i en minihakker og så stege det langsomt, så det nærmest karamelliserer. De bløde kikærter passer godt sammen med det stadig sprøde blomkål. Vi spiste naanbrød til – dejligt måltid på en kold efterårsaften. Tak for endnu en dejlig opskrift 🙂
Hej Christina, tusind tak for din kommentar, altid en fornøjelse 🙂 Og ja, jeg er også begejstret for, at det er så nemt at lave en god curry med den lækre konsistens (eller som du siger – både blød og sprød). Kh Bodil