Spidskålssalat med koriander, cashews og appelsindressing

Dressingen er konge i denne friske spidskålssalat med koriander. Lavet på appelsinsaft og lidt magi - overraskende god!

Søger du en enkel salat som tilbehør – fx til en chili, en indisk gryderet eller en anden krydret ret? Så – voilá! Kombinationen af spidskål og koriander gør den ideel til en eksotisk aftensmad.

Men den vil heller ikke være ringe til en stegt rødspætte.

Spidskålssalat er nemt tilbehør

Dagens spidskålssalat er såre simpel. Kålen skal bare snittes fint – gerne på et mandolinjern – og blandes med koriander. Drys med ristede cashewnødder og dryp den gode dressing over.

Hvis du vil have lidt ekstra fyld i salaten, kan du enten bruge æbler eller appelsiner i tern – eller bær.

Spidskålssalat med koriander, cashews og appelsindressing

Spidskålssalat med koriander, cashews og appelsindressing

Forb. tid 18 minutter
Giv de første stjerner!
En virkelig simpel salat, der passer godt til eksotisk, krydret mad. Klar på kun 15 minutter.

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Køkkenudstyr du skal bruge:

Du skal bruge:

  • 400 g spidskål
  • 15 stilke frisk koriander
  • ½ dl cashewnødder (ovnristede, usaltede )

Til appelsindressingen skal du bruge:

  • 1 appelsin
  • ½ dl æblecidereddike
  • 1 spsk flydende honning
  • 1,5 dl rapsolie
  • 1 dl olivenolie
  • 1,5 spsk ravigottesauce
  • ¼ tsk salt

Top evt. op med:

  • æbler
  • appelsin
  • bær

Sådan gør du: 

  • Rist cashewnødderne på en tør pande ved middel varme i ca. 3-5 min., til de er gyldne og dufter nøddeagtigt. Hold godt øje – de branker hurtigt. Tag dem af panden og lad dem køle af.
  • Riv skallen fint af appelsinen, og pres saften. Hæld alle dressingingredienserne i et glas med låg og ryst godt, til dressingen er ensartet.
  • Snit spidskålen fint – gerne på et mandolinjern. Pil korianderbladene af stilkene, og hak bladene groft (gem nogle til pynt).
  • Vend spidskål og koriander sammen i en salatskål eller et salatfad. Fordel ca. ½ dl af dressingen jævnt over salaten – tilsæt mere efter smag. Drys med de ristede cashewnødder og pynt med de gemte korianderblomster.

Muttis tips

Dressing til overs? Opskriften giver mere dressing end du skal bruge til salaten. Den holder sig fint i et glas med låg i køleskabet i op til 1 uge – giv den et godt ryst inden brug.
Vil du toppe salaten op? Skær æbler eller appelsiner i tern, eller brug friske bær – hvad du har. Det giver lidt ekstra fyld og sødme.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Del opskrift Print
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Spidskål, koriander – og dronningen af dressing!

Dressingen er dronningen i denne friske spidskålssalat med koriander. Dressingen er lavet på appelsinsaft og -skal – plus den magiske ravigotte sauce. Og dressingen er det eneste i opskriften, der tager lidt tid.

Genvejen til hurtig salat

Min genvej til hurtig mad er, at jeg aldrig laver dressing til én dag, skyller krydderurter til én servering eller rister nødder til én salat.

Og SÅ er salaten hurtigt lavet.

Spidskålssalat med koriander, cashews og appelsindressing
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: