Imam bayildi - fyldte auberginer på tyrkisk
Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Imam bayildi – fyldte auberginer på tyrkisk

Imam bayilildi er en super smagfuld tyrkisk udgave af fyldte auberginer. Og tilmed nem at lave!

Fyldte auberginer på tyrkisk

Imam bayildi er en tyrkisk vegetarret med bagte, fyldte auberginer i klassisk middelhavsstil: Tomater, løg, hvidløg, olivenolie og herlige krydderier. Nærmest en simreret, bare tilberedt delvist i ovnen, og den smager virkelig af god tid.

Og alligevel synes jeg, det er en af de nemmeste retter at lave med aubergine. Du skal bare starte med at prikke dem med en gaffel, og så sætte dem i ovnen. Der står de og mørner helt uden anden anstrengelse end den, du måske bruger på at gå over til sofaen.

Efter en halv times tid kan du gå i gang med saucen – ja, eller lave den med det samme og bare lade den simre, til auberginerne er klar. Virkelig simpelt.

Imam bayildi - fyldte auberginer på tyrkisk

Imam bayildi – tyrkiske fyldte auberginer

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet 1 time 10 minutter
Giv de første stjerner!
En klassisk tyrkisk vegetarret, der smager af gode råvarer og god tid: Supermøre auberginer, indkogte tomater og masser af god olivenolie!
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Til servering:

  • bredbladet persille
  • brød

Sådan gør du: 

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Prik auberginerne med en gaffel, og pensl dem med olivenolie. Drys dem med salt, og bag dem i ovnen i 45 minutter (ja, de bliver lidt mørke). Imens:
  • Pil og hak løg og hvidløg. Hæld ½ dl olivenolie i en gryde, og lad løgene simre her, til de er møre.
  • Imens: Dræn kidneybønnerne, og hak dem groft. Halver cherrytomaterne.
  • Tilsæt så ½ dl (god!) olivenolie i gryden sammen med krydderier, hakkede tomater, halverede cherrytomater og kidneybønner. Smag til, og lad det simre uden låg. Rør rundt ind imellem.
  • Tag auberginerne ud af ovnen, og åbn dem forsigtigt med et snit på langs (hvor de stadig hænger sammen). Dryp med lidt olivenolie, drys med lidt salt, og giv dem 15 minutter mere, så noget af væden fordamper, og smagen koncentreres.
  • Tag dem ud, og top op med noget af fyldet. Drys med frisk persille, og server resten af fyldet og måske et stykke brød ved siden af.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Print
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Den imam havde åbenbart god smag …

Imam bayildi betyder ‘imamen besvimede’, og navnet refererer til en legende om, at imamen besvimede af glæde over retten – eller var det egentlig af chok over dens rigelige brug af (dyr) olivenolie? Uanset hvad, begge dele forkommer sandsynlige! For her er der ikke sparet på olivenolien, og det vil være ærgerligt at gøre. Nyd det!

Jeg har, inspireret af en anden aubergineret fra Meyers, ændret lidt i fremgangsmåden, og jeg synes, det gør noget godt for smagen (og for den dovne kok – fremgangsmåden er nemlig nemmere end den oprindelige). Jeg har også tilføjet lidt protein i form af kidneybønner, der giver noget fylde og mæthed.

Server den møre aubergine med godt brød til at duppe saucen op med. Og se, om du også besvimer.

En i øvrigt meget autentisk tyrkisk aubergine

Jeg lærte imam bayildi at kende for utrolig mange år siden i Istanbul, for der er den meget nem at finde. Jeg husker stadig den lidt simple, take-away-agtige butik, hvor man kunne stå og få appetit over alle de retter, der var udstillet i montren. Og allerede dengang var jeg forelsket i aubergine, så den fik jeg.

Siden har jeg lavet de fyldte auberginer et par gange – mere besværligt, hvor man skulle udhule de rå auberginer først – indtil jeg fik inspirationen fra Meyers til at tilberede auberginerne hele. Og i øvrigt ikke skal gøre særlig meget ved dem.

Ud over at spise dem med stor fornøjelse, selvfølgelig.

Tilbehør til de fyldte auberginer

Imam bayildi er en ret, der faktisk klarer sig rigtig fint i sig selv. Godt brød til, så er alt godt. Men er du typen, der får lyst til lidt mere, kan du også prøve at servere med:

  • Lidt græsk yoghurt
  • Et drys feta
  • En frisk salat efter årstiden. Jeg lavede en rødkålssalat med masser af frisk bredbladet persille, granatæble og en olie-eddikedressing.

Brødet bruger du bare til at duppe saucen op med, og det kan fx være ciabatta eller et grydebrød.

Ciabattabrød med fordej
Ciabatta er et simpelt brød, der altid giver et lækkert, sprødt og saftigt resultat. Du kan både bage det hurtigt i dag og koldhæve til i morgen.
Gå til opskrift
Ciabattabrød og boller – nem, skudsikker opskrift
Hurtigt grydebrød
Grydebrød er kendt som verdens bedste brød – og her er det tilmed virkelig nemt. Du kan bruge mindre gær og koldhæve dejen, hvis du foretrækker det.
Gå til opskrift
Hurtigt grydebrød med havre og fuldkorn
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Din bedømmelse:




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments