Følg med her:
Focaccia med durum – det smager af god tid
Focaccia med durum er et rigtig godt madbrød til suppe, gryderetter, ostebord, you name it – og faktisk går det også forrygende med oliventapenade, når du bare er lidt småsulten.
Og du behøver ikke være født med forklædet på for at få et godt brød.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Du skal bruge:
Til fordejen skal du bruge:
- 1,5 dl vand
- 1,5 dl hvedemel (heraf gerne 50 g groft mel)
- 5 g gær
Til dejen tager du:
- fordejen
- 2,5 dl vand
- 1 tsk salt
- ½ tsk sukker
- 100 g durummel
- 250 g hvedemel (med mindst 11 % protein)
Til rosmarinolien skal du bruge:
- 1 dl olivenolie
- et par kviste frisk rosmarin
- evt. oliven, soltørrede tomater eller en håndfuld friske cherrytomater
- flagesalt
Sådan gør du:
Et døgn før bagetid:
- Pisk fordejen godt sammen, dæk skålen med plastfolie, og lad den stå mindst 8 timer, fx til næste morgen.
Efter de 8 timer:
- Rør focacciadejen sammen på din maskine, 10-15 minutter til den er blevet virkelig elastisk. Dejen SKAL være meget blød. Uden røremaskine: Se under opskriften.
- Beklæd den lille bradepande med bagepapir (eller smør den grundigt med olie). Skrab dejen over i formen, og bred den ud. Dæk den med plastfolie eller en opklippet frysepose, og sæt den i køleskabet i mindst 8 timer, fx fra morgen til aften.
- Når det passer ind:
- Gør olien klar. Lun olien med frisk, let hakket rosmarin, bare op omkring 50 grader. Så trækker rosmarinens smag godt ud i olien. Lad det køle af.
2 timer før bagetid:
- Sæt bradepanden ud på køkkenbordet, så dejen bliver tempereret.
Bagetid:
- Tænd så ovnen på 220 grader – over/undervarme. Dyp alle de 10 tommelfingre i olien, og prik nogle fordybninger i dejen. Bred resten af olien ud over dejen, så den er godt fedtet ind, men vær varsom, så du ikke maser luften ud af den. Pynt evt. med kvaste cherrytomater eller oliven. Drys med flagesalt.
- Bag brødet ca. 18 minutter i den nederste del af ovnen (så det især får varme nedefra). Brødet skal blive gyldent, men ikke sprødt på den hårde måde.
- Tag brødet ud, læg det på en bagerist, og dæk med et viskestykke. Lad det køle helt af.
Hvorfor durum sammen med almindeligt hvedemel?
Durum er det gyldne mel, du kender fra hjemmelavet pasta, og det har en dejlig smag. Det er også en af de meltyper, der har et højt proteinindhold, så melet er godt til at holde på væsken i en blød dej. Men, men, men. Durum kan ikke stå alene. For det danner et slapt glutennetværk i dejen, så dejen ikke rigtig vil stå selv. Derfor blander jeg kun en mindre del durum i dejen – resten er stærkt hvedemel med højt proteinindhold.
Foccaccia med durum kræver tid!
Der er en grund til, at foccacia har den særlige krumme. Eller – der er mange grunde. En af dem er tid, og den er ikke til at slippe udenom. Hvis du ikke har tiden, skal du bage et andet brød. Der findes mange andre lækre madbrød, så prøv dem, hvis du har travlt.
Kort sagt: Du skal starte et døgn før, du skal bruge din foccacia.
Ja, der stod et døgn.
Til gengæld får du et brød, der er godt til alverdens simreretter, til buffeter, til salater, til sandwiches – med oliventapenade … eller pesto!
Og forresten, du kan bage det i god tid og gemme det i fryseren. Så er der foccacia, næsten som nybagt, på ingen tid.
Har du ingen røremaskine?
Så fold dejen i stedet
En røremaskine er den korteste vej til den elastiske dej, der giver en god focaccia. Men har du ikke sådan en, er det frem med tommelfingrene og en grydeske. Dejen er nok for blød til en klassisk foldeteknik, og derfor anbefaler jeg:
Bland dejen i en skål, i hånden. Dæk den med plast, bare løst. Lad dejen stå en halv time. (Sæt et ur!)
Rør så rundt i dejen, og lad den hvile en halv time igen.
Gentag 4-5 gange, til dejen er blevet godt elastisk. Hvis du er ambitiøs med det, kan du også foretage en glutentest.
Tip! Glutentest
Glutentesten fortæller dig, om din dej har omsat protein til gluten, så den kan danne elastisk krumme med store lufthuller. Sådan gør du:
Tag fat i dejen med fingrene og stræk den ud, så den bliver helt tynd som et trommeskind og næsten gennemsigtig. Brister den, før du har en chance for at trække den tynd – så skal den røres lidt ekstra (eller motioneres med stræk-og-fold). Både maskiner og deje er forskellige, så her må du prøve dig frem, til det virker. Vær tålmodig!
Faktisk kan du også røre din dej for meget. Så falder den fra hinanden igen. Så hold øje med, hvordan din dej har det, når du bruger røremaskine.