Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Brombærdessert med sød, blød vaniljecremeNår det er sæson for brombær, er det også sæson for brombærdessert. Min søster er storleverandør af brombær, og det har affødt denne lille lækre dessert, der med lidt god vilje kan fortolkes som ‘ris-á-la-mande-off-season’ – uden ris og næsten uden mandler. Men den har den lækre cremede konsistens, vaniljesmagen og smukke mørkerøde bær på toppen.

Du skal bruge en brombærsauce, den søde, bløde marscarponecreme med vanilje og nogle let ristede mandelsplitter til pynt.

Brombærdesserten har flere fordele:

Den er nem at forberede og bare arrangere i glas lige før servering. Ingen dessertstress :-)

Og den kan varieres med andre bær og frugter alt efter sæson og smag. Se nedenfor.

Opskrift på brombærdessert med sød, blød vaniljecreme

Du skal bruge:

Til brombærsaucen:

500 g (i dette tilfælde frosne) brombær
50 g sukker (ca.)
1 spsk citronsaft (eller lidt mere)
1 spsk majsjævner rystet godt sammen med 1/2 dl vand (du kan også bruge kartoffelmel)

Til vaniljecremen:
2,5 dl piskefløde
250 gr mascarpone
1 vaniljestang
3 spsk rørsukker

20 mandler

Sådan gør du:

  1. Brombærsaucen. Tø brombærrene op. Når de er tøet op: Hæld saften over i en lille gryde, kog den op med sukker og kornene fra vaniljestangen, og læg vaniljestangen i. Lad det stå lidt, inden du jævner med majsjævningen. OBS – kun lidt jævning ad gangen. Saucen  skal blive ret tyk, men ikke bom-stiv. Hæld nu saften tilbage til bærrene og vend rundt, så de ikke går for meget i stykker. Tilsæt citronsaft og smag til – kunsten er at få en lidt syrlig sauce, der stadig smager af dessert.
  2. Mascarponecremen. Pisk fløden til skum. Bland flødeskummet ind i  mascarponen lidt efter lidt sammen med kornene fra vaniljestangen og rørsukker. Pisk til sidst, så det bliver en fløjlsagtigt creme.
  3. Mandelsplitter. Kog ca. 20 mandler op, smut dem og skær dem i splitter. Rist dem så blidt på en pande (uden fedtstof), til de tager lidt farve. Lad dem køle af på et stykke køkkenrulle. Hvis du har ovnen tændt, kan du også lægge dem på et stykke bagepapir og lade dem riste der. Det går ret hurtigt, i hvert fald ved 200 grader, så hold godt øje.
  4. Anret cremen i bunden af et dessertglas. Fordel brombærsaucen ovenpå. Drys med mandelsplitter. Servér!

Tip:

Du kan bruge andre slags frugt. I sæsonen er desserten fantastisk med vaniljeporcherede abrikoser, blommer, kirsebær eller rabarber, også kogt med vanilje. Bruger du abrikoser eller blommer, behøver du højst sandsynligt ikke at jævne frugtsaucen.

Gem

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *