
En nøddebund med bær og mascarponecreme – det står på min mellemstes ønskeseddel hvert år til hendes fødselsdag i slutningen af juli, og hun er jo heldig, at ønsket kan opfyldes i bærsæsonen.
Heldigvis bugner Danmark af brombær et godt stykke ind i september, og du kan altid toppe op med lidt fra supermarkedet, som jeg har også har gjort her.
Eller lave den fine sommerdessert som en frisk frugtdessert i stedet …
Sommerkage med bær – eller anden frugt
Kagen, eller desserten, består af en sød og knasende nøddebund med en frisk og blød mascarponecreme med lidt citrus – og sommerens bær på toppen.
Men du kan sagtens variere, hvis du ikke lige kan finde så mange friske sommerbær. Prøv fx:
- Brombær
- Figner
- Stenfrugter som nektariner og ferskner. Måske en peach melba med ferskner og hindbær?
- Melon
- Kiwi
- Vindruer
Generelt vil jeg anbefale at toppe godt op med frugt og gerne en mix med forskellige typer. Det giver en skøn, varieret smagsoplevelse.
Glutenfri nøddebund – ren luksus
Når jeg siger nøddebund, så mener jeg nøddebund. Der er er ikke snydt et eneste gram på vægten, for der er ikke mel i bunden. Den er lavet udelukkende med nødder, æggehvide, sukker, vanilje og en lille snas salt. Nødderne er ristet på forhånd, bare for at fremhæve smagen. Og hold nu k – den smager godt.
OBS – hvis du vil have den helt glutenfri, skal du undlade at drysse formen med rasp.

Andre sommerdesserter?
Elsker du desserter og kager med sommerens bær og frugter, kan du også prøve:


