
Müsliboller med surdej er de nemmeste boller at bage, hvis du har en pose usødet müsli i skabet. Müslien gør, at du får lidt søde boller med rosiner, måske også anden tørret frugt og lidt knas af nødder.
Havregrynene suger godt med væske til sig, så du får nogle skønne, fugtige boller. Det gælder selvfølgelig også, hvis der er speltflager, rugflager eller andre kornsorter i din müsli.
Spis dem med koldt smør – eller med hjemmelavet nutella eller marmelade. Snup dem til morgenmad, til te, kaffe eller måske kakao? Eller skal de bare med på tur som en snack?
Musliboller med surdej – eller uden?
Jeg har skrevet opskriften, så du både kan vælge at bage müslibollerne med surdej og uden. Det er fordi, jeg næsten altid bager mine surdejsboller med en smule gær – og så kan bollerne faktisk fint fungere uden surdejen.
(Men hvorfor pokker så bruge surdej? Jo, surdejen fermenterer dejen, og det gør noget godt både for din fordøjelse og for smagen. Du kan læse mere om, hvad surdej gør godt for, her.)
Hvis du ikke er så dus med surdejsboller, så tjek min grundopskrift på surdejsboller her.

Müsliboller med rosiner, müsliboller uden rosiner?
Jeg ved godt, hvad jeg vil svare. Jeg ved også godt, hvad nogle af mine piger vil svare. Og jeg ved, at vi ikke er enige ;-)
Jeg bager dem med, men du kan selvfølgelig også pille rosinerne fra, hvis boller med rosiner ikke lige er din kop te.
Jeg har noget sødet musli jeg selv lavede (ved en fejl, var meningen det skulle blive til barer) men så ville jeg lave musli af det, kan jeg godt bruge det i opskriften?
Det bare trals at slide det ud
Hej Stine, det kan du sagtens – så bliver bollerne også bare sødere. Men da en en god brug af den musli der 😊 pøj pøj med bageriet.
Kh Bodil