Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()

Der er næsten gået sport i at bage arabiske fladbrød hjemme hos mig. Bare en koldhævet gærdej uden fedtstof, en kagerulle og en varm pande, så kører det.

Der var ellers engang, hvor alt mit brød blev bagt i ovnen. No more.

Og så var der dengang, hvor en gryderet altid fik flûtes til. No more.

Endelig var der dengang, hvor en pose tortillas fra Netto var det eneste svar på wraps. No more.

(Og tænk, hvor meget man kan fylde i wraps – et genialt madpakkebrød, især hvis du ikke har kniv og gaffel med til stranden eller i toget eller …)

Med andre ord:

Jeg har for alvor opdaget potentialet i fladbrød. Arabiske fladbrød :-)

Fladbrødene bager jeg i alverdens afskygninger. Det er nemt, det er hurtigt, de er superanvendelige, og så er det også lidt sjovt.

Tip! Tryl dine fladbrød om til sprøde chips

Du kan sagtens lave sprøde chips af dine fladbrød. Bare skær dem i trekanter, og rist dem i ovnen ved 175 grader varmluft, til de er sprøde (5-10 minutter). Hold øje, så de ikke bliver for mørke.

Arabiske fladbrød med fuldkorn - og med fyld

Arabiske fladbrød med eller uden fuldkorn?

Hvis du køber arabiske fladbrød hos din grønthandler, er de fleste bagt på hvidt mel. Jeg er fan af lidt mere bid, så jeg har bagt mine på rent stenkværnet hvedemel med alle skaldele.

Du kan sagtens bruge almindeligt hvedemel også.

Fladbrød med eller uden gær?

I nogle kulturer bager de fladbrød helt uden gær – det giver et kompakt brød. Jeg kan godt li’ det lidt luftige fladbrød, så jeg bruger en lille smule gær og lader dejen koldhæve et halvt eller et helt døgn (alt efter hvornår jeg kommer i tanker om, at der skal fladbrød til aftensmaden).

Du kan også gi’ dejen et ekstra skud gær og bare lade den hæve 1 times tid.

Fordelen ved koldhævningen er – ud over, at brødet smager af mere og holder sig bedre – at du kan komme ind ad døren og have fladbrød klar en halv time efter.

Fladbrød med eller uden krydderier?

Krydderier i brød er en sag for sig. Der SKAL jo fx kardemomme i hveder. Jeg putter også gerne rosmarin i mine rugknækbrød, og rosmarin smager rent fantastisk i grovbrød, der ikke lige skal bruges til marmelade eller nutella.

Så mine fladbrød får også et skud ekstra smag. Her har jeg brugt både frisk og stødt koriander sammen med lidt stødt spidskommen, men du kan også bruge friske andre krydderier og krydderurter efter smag. Fx ramsløg i sæsonen.

Fladbrød med fyld – her et par ideer :-)

Alt efter humør og køleskab kan du fylde dine fladbrød med alverdens gode sager. Mix din egen favorit ud fra fx:

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Arabiske fladbrød med fuldkorn

Brød og boller

Rækker til: 8 stk.

Forberedelse: 8-24 timer

Tilberedning: 30 minutter

Du skal bruge:

  • 4 dl vand (lillefingerlunt)

  • 5 g gær

  • 2 tsk sukker

  • 550-600 g mel (stenkværnet, almindeligt hvedemel eller et mix af fuldkorn og almindeligt hvedemel)

  • 1 tsk salt

  • 1 tsk stødt koriander

  • 1/2 tsk stødt spidskommen

  • Evt. en håndfuld frisk koriander, hakket

  • Lidt ekstra mel til udrulning

Husk også:

  • En kagerulle

Sådan gør du:

  1. Opløs gær og sukker i vandet, og lad det hvile 5 minutter, mens du finder resten frem.

    Tip: Hvis du vil bage brødene i dag, skal du bruge 30 g gær.

  2. Ælt dejen godt sammen, til den er blank – giv den gerne 5-10 minutter i røremaskinen, eller ælt så længe du orker på bordet.  Saml den i en kugle.

    Tip: . Groft mel suger mere væde end fint mel – så vær varsom med melmængden, hvis du bruger groft mel.

  3. Placer dejen i en skål eller gryde, og læg låg på (eller dæk den med en opklippet frysepose). Lad den hæve 1/2 time på køkkenbordet, og sæt den så i køleskabet. Lad den stå der 8-24 timer, til du skal bruge den.

    Tip: Hvis du ikke vil langtidshæve, kan du bare lade den hæve 1 times tid et lunt sted. Stadig godt dækket til, så overfladen forbliver fugtig.

  4. Ta’ dejen ud på bordet, og del den i 8 stykker.

  5. Sæt varme på en stor pande (ikke max, men nok over middel, med mindre du har gas). Rul det første brød ud. Der må gerne være overskydende mel på. Smid brødet på panden. Vend det, når det er boblet godt op, og lad det få farve på den modsatte side også.

  6. Fortsæt, til der ikke er mere dej tilbage.

  7. Og så var der ikke flere trin.

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Tip! Fladbrød kan fryses

Behøver jeg at sige, at du sagtens kan fryse dine fladbrød og hurtigt tø dem om til din aftensmad eller en madpakke? Hvis du lægger et stykke bagepapir  eller madpapir mellem hvert brød, kan du nemt tage et ud af fryseren ad gangen.

Fladbrødene holder sig 4-6 måneder ved -18 grader.

Tip! Få bløde fladbrød, der er nemme at folde

Jeg vil gerne kunne folde mine fladbrød, uden de knækker. Det har jeg tre tips til, faktisk:

  • Brug mel med god bageevne (højt proteinindhold). Så kan du ælte dejen godt elastisk, og brødene får en mere elastisk struktur.
  • Hold brødene fugtige, når de er bagt. Det kan du gøre ved at lægge dem mellem to tallerkner (den øverste vendt på hovedet) eller ved at placere dem i en bunke pakket ind i et fugtigt viskestykke.
  • Hvis fladbrødene skal genopvarmes og stadig være bløde, så gør det lige umiddelbart før servering. Lad dem ligge mellem de to tallerkner – og lun dem i mikrovnen.

 

Måske også noget for dig?

8 kommentarer til Arabiske fladbrød med fuldkorn – og med fyld

  1. De er fantastiske – glemte at tagge dig på Instagram , men uhueee det bliver ikke sidste gang de bliver lavet – smagfulde, bløde og lækre ?

    1. Hej Bente – tjah, jeg ruller ud til 8 stk, der passer på en mellemstor til stor pande, dvs. 24-28 cm. Det plejer at passe ? Håber det giver mening for dig! Kh Bodil

    1. Hej Mette, du kan sagtens bruge tørgær. Brug ca. halv mængde, og bland det i melet, inden du tilsætter væsken :-) Kh Bodil

    1. Hej Frederikke, det er ikke nødvendigt – det gør bare lidt godt for gæren og runder smagen lidt af. Men du kan fint lave dem uden 😊 Kh Bodil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.