Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Arabiske fladbrød

Arabiske fladbrød med fuldkorn

Antal 8 stk.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 1 time
Samlet 1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 4 dl vand (lillefingerlunt)
  • 30 g gær
  • 2 tsk sukker
  • 550 g mel (gerne med op til 20 % fuldkorn. Evt. lidt mere)
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk stødt koriander
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • 1 håndfuld frisk koriander (valgfrit)
  • mel (til udrulning)

Kokkens noter

Opbevaring: Lad fladbrødene køle af, og pak dem i en pose eller beholder. De holder sig bløde ved stuetemperatur i 1-2 dage.
Frysning: Fladbrødene kan fryses. Pak dem enkeltvis eller med bagepapir imellem, og frys i op til 3 måneder. Optø ved stuetemperatur eller i mikroovn.

Tilberedning

  • Opløs gær og sukker i vandet, og lad det hvile, mens du finder resten frem.
  • Hak koriander groft, hvis du bruger. Ælt så dejen godt sammen, til den er blank – giv den gerne 5-10 minutter i røremaskinen, eller ælt så længe du orker på bordet. Saml den i en kugle.
  • Tip: Groft mel suger mere væde end fint mel – så vær varsom med melmængden, hvis du bruger groft mel.
  • Placer dejen i en skål. Dæk med låg eller plast. Lad den hæve 30-60 minutter på køkkenbordet.
  • Ta’ dejen ud på bordet, og del den i 8 stykker.
  • Sæt varme på en stor pande – ikke max, men et lidt over middel. Rul det første brød ud, ca. på størrelse med din pande. Der må gerne være overskydende mel på. Læg brødet på den tørre, varme pande. Vend det, når det bobler godt op og undersiden er gylden – det tager ca. 2-3 min.. Lad det få farve på den modsatte side i ca. 1-2 min. mere.
  • Fortsæt, til der ikke er mere dej tilbage.