Vegetarfrikadeller med aubergine og italiensk twist

Elsker du vegetariske frikadeller, elsker du aubergine og smagen af Italien? Så prøv de her vegetarfrikadeller med aubergine!

Vegetarfrikadeller med aubergine har stået på min ønskeseddel meget længe. Jeg elsker vegetarfrikadeller, og jeg elsker aubergine. Så egentlig lå den lige til højrebenet. Men der skulle lige tænkes lidt først … fordi:

Hvordan kan auberginer fungere i en vegetarfrikadelle?

Der er jo det ved auberginer, at konsistensen i tilberedt form er ret blød, så hvordan skulle auberginen tilberedes? Jeg kunne godt bare ovnbage (eller mikroovnbage) den, men så forsvinder konsistensen helt i den færdige delle. Jeg kunne også rive auberginen i farsen, men samme resultat (og ville den bliver mør?). I stedet har jeg skåret den i små tern og stegt dem møre på panden. Det passer lige, mens jeg koger quinoa og gør de øvrige ingredienser klar.

Vegetarfrikadeller med aubergine og italiensk twist

Vegetarfrikadeller med aubergine og italiensk twist

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid 15 minutter
Samlet 55 minutter
Giv de første stjerner!
Der er dømt italienske smage for alle pengene i disse vegetariske frikadeller med aubergine. Ikke de hurtigste vegetardeller, men de er umagen værd!
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 1 aubergine (ca. 300 g)
  • 3 spsk olivenolie
  • 100 g quinoa
  • 2,5 dl vand
  • salt (til quinoa)
  • 1 dåse butter beans
  • 1 rødløg (eller alm. zittauerløg)
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g parmesan
  • 1 dl fine havregryn
  • 1 spsk loppefrøskaller
  • ½ tsk fint salt
  • 2 æg
  • 1 bundt frisk basilikumblade
  • 50 g soltørrede tomater i olie
  • olie at stege i

Sådan gør du: 

  • Skær auberginen i tern – ca. 1 x 1 cm – og steg dem i olie ved middelvarme, til de er møre, ca. 20 minutter. Drys med lidt salt, og vend rundt undervejs.
  • Imens: Kog quinoa i ca. 13 minutter.
  • Dræn butter beans, skær løg i både, pil hvidløg og skær det i skiver, og riv parmesanosten groft.
  • Tilbered farsen i en foodprocessor: Kør butter beans, rødløg, hvidløg og parmesan, havregryn, loppefrøskaller, salt og æg til en jævn masse.
  • Hak de soltørrede tomater groft, og pil bladene af basilikum. Tilsæt til farsen, og kør kort, til de er lidt hakkede, men ikke alt for findelte.
  • Vend auberginetern og kogt quinoa i farsen i hånden, og lad den hvile 15-30 minutter.
    Tip: Du kan lave evt. tilbehør så længe.
  • Form frikadeller, og steg dem i olie ved middelvarme, ca. 5 minutter på hver side, til de er gyldne.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Vegetarfrikadeller med aubergine og italiensk twist

Vegetarfrikadeller med italiensk twist

Og hvilke øvrige ingredienser? En blød aubergine kræver det noget fasthed for at holde sammen på vegetardellerne. Så jeg har lavet dem på en base af butterbeans og quinoa (quinoa er ALTID godt, hvis du spørger mig). Havregryn, lidt loppefrøskaller, et par æg. Så får jeg en god fast fars, der er nem at arbejde med.

Næste spørgsmål: Hvilket køkken skulle dellerne læne sig opad? Med vegetarfrikadeller med aubergine lyder som noget, der har været en tur i Sydeuropa, men skulle smagen være græsk, tyrkisk, fransk, spansk – eller italiensk? Jeg valgte det sidste.

(Og hvis du har mere lyst til noget græsk/tyrkisk, så prøv mine squashfrikadeller med feta – de er et af bloggens helt store hits).

Men nu var det jo vegetariske frikadeller med aubergine …

Når auberginefrikadeller skal smage af Italien – hvad betyder det så? I mit tilfælde betyder det basilikum, soltørrede tomater – og parmesan. Bare lidt. Der skal ikke så meget til for lige at skrue op for umamismagen, når der også er stegte auberginer og soltørrede tomater i.

Vegetarfrikadeller må gerne være nemme. Ikk?

Endelig fremgangsmåden: Jeg går både ind for struktur i dellerne – og en nem proces. Så reelt er det kun auberginen, der skal håndteres for sig, og quinoaen, der skal koges. Resten klarer foodprocessoren.

Jeg sagde ikke, de er hurtige. Det ved jeg godt, de ikke er. Men umage betaler sig.

Hvad skal du så servere til? Tja. Prøv fx:

Krydrede rodfrugter i ovn
Vinterens bedste tilbehør – det er vist sådan, jeg har det med rodfrugterne i ovnen. Fleksibelt, nemt og fuldt af smag.
Gå til opskrift
Krydrede rodfrugter i ovn opskrift
Soltørret tomatsauce – min yndlings pastasauce
Soltørrede tomater og basilikum er hovedingredienserne i denne intense tomatsauce. Klar på kun 10 minutter.
Gå til opskrift
Soltørret tomatsauce - min yndlings pastasauce
Simpel grøn salat
Her får du den grønne salat, du kan bruge til næsten alt – sprød, enkel og med den bedste olie-eddikedressing, jeg kender. Altid et hit.
Gå til opskrift
Simpel grøn salat med vinaigrette og ekstra parmesan
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: