Min citrondressing er en sur-sødlig sennepsdressing, der smager himmelsk. Hemmeligheden er en kombination af ravigotte sauce og citronskal – og det giver en dressing, der gør underværker i en salat.
Citrondressing – genial til kålsalater
Jeg bruger den fast i min savojkålsalat med æbler, men du kan roligt eksperimentere med andre salater og kåltyper.
Hvis du bruger grov kål, fx savoy, rødkål eller hvidkål, er det en fordel at lade salaten trække med citrondressingen en halv til en hel time, fordi dressingen mørner kålen.
Hvad er ravigotte sauce?
Jeg er typen, der næsten aldrig køber den slags saucer og dressinger – jeg laver det meste fra bunden, sådan lidt gammeldags dér ;-) Men ravigotte sauce er en undtagelse. Det er en krydret og sødlig sennepssauce, der giver et magisk kick til en salatdressing. Min mand bruger den også på sin laksemad eller til en kartoffelmad.
En “opskriftmutti” med selverkendelse (mht. Ravigottesauce) er det man har respekt for.
Glæder mig til at udforske dine opskrifter.
Hilsen
Jan
Hej Jan, tak for din lidt filosofiske kommentar ;-) Velkommen på bloggen, håber du finder noget, du bliver glad for! Kh Bodil