Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Safransnurrer med remonce – bløde, smørfyldte luciasnurrer med en elegant twist, klassisk safransmag og lækker vaniljeremonce.

Hvert år sker der noget nyt på safranbrød-fronten, og det går jo nærmest hurtigere, end mine opskrifter kan følge med til.
I år har jeg alligevel kastet mig ud i ny variant: Luciabrød, det kender vi. Snurrer med remonce, ja, også den er jeg med på. Men da jeg så den elegante krydsning af de to hos Flere Fugle i Nordvest, ku’ jeg ikke styre min nysgerrighed. Mine døtre valfartede på skift til bageriet om kom hjem med julelys i øjnene, og den slags kan man jo ikke lade passere ubemærket.
Så jeg tog fat i en af grundlæggerne, og fik en lille fotoguide til at formgive dem. Nu testet i eget køkken, så her får du mit nyeste bud på en safransnurre, der både har den magiske aroma af safran, den uimodståelige remonce med vanilje – og den klassiske S-facon, bare på en smule mere raffineret måde.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Opskriften på dej og remonce er mine egne – det er kun designet, jeg fik Thomas fra Flere fugle til at hjælpe med. Og jeg skal tilføje, at bagerne laver dem en kende mere avanceret: De ruller dejen tyndere ud i sidste runde, så strimlerne bliver længere. De lægger så strimlerne dobbelt i s-faconen, så der kommer dobbelt så mange lag i hver snurre. Det kan du jo lege med, hvis du vil.
Heldigvis er de også ret gode i min forenklede version her. Testet og godkendt af en af de (på det punkt) kræsne døtre (Sofies mor).

Hvis du også har en forkærlighed for langsomme morgener og lune boller til kaffen, så er her et lille trick: Du kan sagtens koldhæve dejen natten over. Sådan:
Næste morgen skal du bare tage dejen ud, forme dine snurrer og lade dem efterhæve på køkkenbordet, mens ovnen varmer op. På den måde kan du servere nybagte, gyldne safransnurrer på selve luciadag – uden at stå op midt om natten. En ret god investering i morgenstemningen.
Du kan naturligvis forme dine safransnurrer lige, som du vil – inspireret af alle mulige andre snurrer.
Det fine S er selvfølgelig en hilsen til Lucia – men måske også til mit nyfødte barnebarn Sofie, som fik sin egen S-snurre-debut i år. Hun blev født 4 dage før luciadag, så jeg kunne teste dem til luciadag – som en lille forkælelse til hendes seje mor.
Så egentlig kunne de vel hedde Sofiesnurrer og netop derfor være formet som et S?
Skulle dine snurrer blive lidt skæve? Så trøst dig med, at de stadig smager præcis lige så godt. Med det sprøde sukkerdrys og den søde vaniljeremonce indeni er de svære at holde fingrene fra.
Vi er vilde med de her søde julebrød, og der er flere af dem, hvor de kommer fra. Prøv for eksempel:



Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)