Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Vegetarisk tikka masala er indisk på den blide måde, en eksplosion af varme dufte og aromaer - og med min yndlingsgrønsag, auberginen!
Sådan en vegetarisk tikka masala kan virkelig gøre noget godt ved de mørke måneder. Velkommen til masser af grønsager, smag og varme krydderier. En indisk gryderet, jeg elsker at finde en rest af dagen efter.
Tikka betyder ‘bidder’, og for det meste laver man retten med bidder af kylling. Men her har jeg kastet mig over min yndlingsgrønsag – auberginen – og givet den fyldigt selskab af nogle mættende kikærter. Masala er krydderiblandingen – typisk en ret blid krydderblanding, når man tænker på, den stammer fra Indien.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Du kan altid spice din tikka masala op med ekstra chili, hvis du synes, men i min optik vil det være ærgerligt. For noget af det allerfineste ved tikke masala er aromaen af safran. Det er ikke noget under, at safran er så dyrt, for det dufter og smager helt eventyrligt.
Derfor er min vegetariske tikka masala en ret fredelig gryderet, bare med et chili-svirp, der lige minder om, hvor retten stammer fra.
Jeg serverede med ris, men jeg kunne lige så godt have valgt naan brød. Og dem kan du købe dig til, hvis du ikke lige orker selv …
Jeg elsker noget frisk grønt til en gryderet, og her blev det en spidskålssalat. Men det er jo ikke fordi, der mangler grønsager.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)