Selleribøf med ost – god til vegetar burger

En selleribøf er lækker vegetarisk aftensmad - med eller uden burgerbolle. Her får du opskriften med forslag til lækkert tilbehør.

En selleribøf er lækker vegetarisk aftensmad – med eller uden burgerbolle. Her får du opskriften med forslag til lækkert tilbehør.

Selleriburger på den gode måde

Når jeg nu skal være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke burgertypen. Både på grund af det med kødet, og fordi jeg ikke er den store mayonnaiseentusiast. Og så er købte burgerboller for det meste en virkelig tam affære.

Men i min (nu lukkede Irma) fandt jeg Jalm&B’s brioche burgerbolle, og den er faktisk bagt, som jeg selv ville have gjort det. Med Thises økologiske smør. Med friske æg fra fritløbende høns. Og med en smag og en krumme, der næsten frister den til at ta’ den til morgenmad, bare sådan. Ristet.

Selleribøf med ost - god til vegetar burger

Selleribøf med ost

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet 35 minutter
5 fra 1 stemme
Selleri og ost giver tilsammen en virkelig god smag i vegetarbøffen. Brug opskriften til vegetarfrikadeller eller til en vegetarisk burger.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Køkkenudstyr du skal bruge:

Du skal bruge:

Til 4 selleribøffer skal du bruge:

  • 125 g knoldselleri
  • 25 g bredbladet persille
  • ½ løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ dåse kikærter
  • ½ æg (sammenpisket)
  • 1 spsk loppefrøskaller (eller mel)
  • 50 g fine havregryn
  • 40 g cheddar
  • 1,5 spsk solsikkekerner
  • ½ tsk salt
  • friskkværnet peber
  • olie (til stegning)

Avocadospread

  • 2 avocado (moden og blød)
  • 2 dl græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • salt
  • ½ citron

Burgerboller:

  • 4 store brioche burgerboller

Til fyld i øvrigt, fx

  • rucola (eller andre babysalatblade)
  • 2 tomater (store)
  • syltede rødløg (opskrift)
  • 8 skiver cheddar

Sådan gør du: 

Sådan laver du selleribøffen:

  • Rens knoldsellerien, og riv den groft.
  • Pil persillebladene af stænglerne. Pil løg og hvidløg, og skær dem i mindre stykker. Dræn kikærterne, og pisk ægget sammen. Kom alle ingredienser til selleribøffen undtagen olie i din foodprocessor, og kør, til farsen er jævn og kan formes. Lad farsen hvile i 10 min..
  • Form så 4 store, flade burgerbøffer på et skærebræt. Hvis du vil lave burgere – tjek, at de passer i størrelsen til burgerbollerne.
  • Steg dem i rigeligt olie ved mellem varme i 5-6 min. på hver side, til de er gyldne og faste.

Sådan laver du avocadospreaden:

  • Brug en stavblender eller en minihakker til at køre avocado, græsk yoghurt og hvidløg til en jævn spread. Pres citronen, og smag til med salt og citronsaft.

Sådan samler du vegetar burgeren:

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Læg selleribøfferne på en bageplade med bagepapir. Skær tomaterne i skiver, fordel dem på bøfferne, og læg cheddar ovenpå. Bag dem i den varme ovn i ca. 3 min., til osten er smeltet.
  • Varm samtidig de optøede burgerboller i den varme ovn i ca. 3 min..
  • Flæk bollerne, smør et godt lag avocadospread på den nederste halvdel, og fordel friske babysalatblade på. Læg selleribøffen med tomat og cheddar ovenpå. Top med syltede rødløg, evt. resten af avocadospreaden og den øverste halvdel af burgerbollen. Haps!
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
5 fra 1 stemme
Del opskrift Print
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Min selleribøf skulle lige opfindes først …

Nå, men egentlig kom jeg fra at kreere en lækker vegetarisk selleribøf. Jeg er helt klart til den slags, hvor man river sellerien og giver den godt med smag. En vegetarisk burgerbøf, om du vil. Så den fik cheddar, og det kan du også bruge i burgeren, hvis du laver sådan en.

Det særlige ved sådan en stor burgerbøf er, at den skal være til at håndtere på panden. Det dur ikke med sådan en lille rund frikadelle, og det kræver lidt ekstra af konsistensen, hvis den skal være stor og flad.

Det lykkedes, så – tada! – vegetarisk burger med selleribøf og avocadospread, here we go.

Tilbehør til selleribøf – uden bolle

Hvis du ikke har lyst en vegetarisk selleriburger, kan du forme farsen til lidt mindre selleribøffer og servere dem med noget andet tilbehør. Prøv fx

Sprøde kartofler i ovn
Elsker du sprøde kartofler, får du opskriften her. Med tricks til, hvordan kartoflerne bliver ekstra sprøde. Spis dem lige ud af ovnen, og nyd!
Gå til opskrift
Kartofler i ovn med rosmarin - top sprøde
Simpel grøn salat med genial dressing
Her får du den grønne salat, du kan bruge til næsten alt – sprød, enkel og med den bedste olie-eddikedressing, jeg kender. Altid et hit.
Gå til opskrift
Simpel grøn salat med vinaigrette og ekstra parmesan
Soltørret tomatsauce – min yndlings pastasauce
Soltørrede tomater og basilikum er hovedingredienserne i denne intense tomatsauce. Klar på kun 10 minutter.
Gå til opskrift
Soltørret tomatsauce - min yndlings pastasauce

Tip! Lav selleribøfferne i forvejen

Opskriften giver 8 selleribøffer i burgerstørrelse. Hvis du tænker, de skal bruges til morgenburgere efter en lang aften i byen, er det en rigtig god idé at lave dem i forvejen. Frys dem ned, og ta’ dem op, du skal bruge. De er hurtigt varmet i ovnen, når du alligevel skal varme bollerne.

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

2 Kommentarer

5 from 1 vote

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




  1. 5 stars
    Det er nogle af de bedste vegetarbøffer jeg nogensinde har fået og jeg har været vegetar i 43 år🥰 De kan varmt anbefales!

    • Hej Lauriah,
      det er dog den mest fantastiske kommentar – tusind, tusind tak. Jeg er glad for, jeg kan inspirere en så dreven vegetar også.
      Kh Bodil