Indisk one-pot-curry er en mættende vegetarisk karry, der lynhurtigt er kommet på hitlisten herhjemme. En fest for smagsløgene – og maven – og den dovne kok (i morgen). Bare se:
- Punkt ét: Den smager simpelthen fantastisk godt. Pakket med varme krydderier fra kanel og kardemomme til chili og ingefær. (Opjusteret, da en opmærksom kok syntes, den var for tam).
- Den er nem at lave – ikke meget opvask.
- Den er fuld af gode ingredienser, der gør mig glad på forhånd. Søde kartofler, der mætter og smager. Broccoli, fulde af vitaminer og farve. En curry lavet på tomater og kokosmælk, så den også er vegansk, hvis det tæller i dit regnskab.
- Og du får en god stor portion, så mon ikke der er en rest i morgen? Det kommer selvfølgelig an på, hvor mange munde, du skal mætte, og hvor sultne de er.
TIP: Hvis du ikke spiser det hele i dag, så tilsæt kun broccolibuketter til den del, du serverer i dag. Gem resten af buketterne, og varm dem med 3 minutter, før du spiser resten. Så får du frisk flot grøn broccoli hver gang.
Vegetar-one-pot-curry – nem aftensmad
Hvis du vil have ekstra meget smag i din one-pot-curry, så forbered saucen i god tid: Jeg bruger mange hele krydderier, og her trækker smagen bedst ud i saucen, hvis den får lov at hvile. I praksis vil det sige: Start med løg, hvidløg, krydderier, tomater og vand, og lad det stå og trække nogle timer, fx fra om morgenen.
Eller bare glæd dig til i morgen, når resterne smager endnu bedre ;-)
Vil du gerne ha’ en frisk salat til, så vil jeg anbefale en frisk spidskålssalat.
Kender du forskellen på kassiakanel og ægte kanel?
Man spiser godt i Indien. Men jeg har spist endnu bedre på Sri Lanka. Og her lærte jeg noget om kanel. For på Sri Lanka er de pivstolte af deres kanelproduktion, og jeg tænkte først – jaja, kanel er vel kanel. Men det er det ikke! Der findes faktisk mange forskellige, men primært skelner man mellem to slags.
På Sri Lanka får man det, der hedder ægte kanel (eller Ceylon kanel), og det adskiller sig fra den kanel, jeg kendte, på to måder:
- Det er meget tyndere og sprødere i konsistensen. En fordel, fordi man kan ‘vride’ hel kanel i retten og på den måde fordele den (og støde på stumperne mange gange i løbet af et måltid). Eller man kan bare glæde sig over, at smagen hurtigt trænger ud i retten, fordi kanelen har en stor overflade.
- Og den indeholder langt mindre kumarin. Kumarin er et aromastof, der er giftigt i store mængder (dog næppe så store, at du er i farezonen – heller ikke selvom du har en kanelsneglsafhængighed). Med mindre kumarin får man en mildere kanel, og den er virkelig velegnet i mad. Du kan læse mere om kumarin hos Helsehelse og hos Fødevarestyrelsen.
Det korte af det lange: Da jeg havde opbrugt min hjembragte kanel fra Sri Lanka, måtte jeg på jagt i mit nærområde for at finde den igen. Og den findes, endda økologisk fra Biogan.
