Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()
Kyllingesalat med mangodressing - den bedste!

Kyllingesalat med mango er en vidunderlig, sommerlig salat, som man faktisk kan lave hele året. Og med denne her magiske mangodressing får jeg i hvert fald lyst til det.

Kyllingesalat som sommermad – eller som en god frokost

Jeg lavede salaten, da jeg havde en rest kyllingebryst fra aftenen før. Men det er også en salat, jeg sagtens kunne finde på at stege kyllingebryst til, bare for at få den gode salat, når kødet var kølet af. Og du kan roligt lave en god stor portion. Bliver der en rest, så er din madpakke reddet dagen efter. Bare vent med at tilsætte dressingen.

Mangodressing – et magisk pift til dine salaterMagisk Asien-møder-Frankrig-mangodressing

Min magiske mangodressing er som hentet ud af et feriekatalog, hvor Asien møder Frankrig – med fuldt knald på den solgule farve, med en intens smag af moden mango og lime og med et frækt lille svirp af fransk dijonsennep. Spørger du mig, er mangodressingen en sikker redning til utallige salater – også kålsalater! – og en god afveksling til min ellers evige klassiker, den franske olie-eddike vinaigrette.

Eneste forbehold: Lad være med at mixe denne mango-baserede dressing med en tomatbaseret salat. No go.

OBS – du finder opskriften på mangodressingen lige her.

Vil du ha’ lidt brød til salaten, passer naan-brød godt til.

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Kyllingesalat med mangodressing

Aftensmad

Rækker til: 4

Forberedelse: 30 minutter

Tilberedning: 10 minutter

Til salaten skal du bruge:

  • 2 kylligebryster uden skind

  • 1/2 tsk paprika

  • salt og peber

  • 1 spsk olivenolie

  • 1/2 spidskål (vurder selv størrelsen)

  • 1/2 mango

  • 2 avocados

  • Saft ef en halv lime

  • En håndfuld frisk koriander, skyllet og plukket

  • Mangodressing

Sådan laver du salaten:

  1. Vend kyllingebrysterne i paprika, salt og peber. Varm olien godt op på en pande, og brun kyllingebrysterne 1 minut på hver side. Lad dem stege videre ca. 5 minutter på hver side ved mellem varme. Stil dem til side.

  2. Halver din mango med en skarp kniv og skær stenen ud. Skræl den mængde mango, du vil bruge i salaten, og skær den i tynde skiver. Gem resten af mangoen til din morgenmad eller en anden god salat. Eller put den i din smoothie :-)

  3. Snit spidskålen i tynde strimler.

  4. Flæk avokadoerne, skær dem i tynde skiver, og dryp med limesaften.

  5. Skær kyllingbrysterne i tynde skiver, og anret salaten. Server den magiske mangodressing ved siden af. Varm evt. lidt brød til.

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.