Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
En champignontærte er en lækker tærte med hytteost, koncentreret smag og masser af umami. Få de gode tricks til en svampetærte fuld af smag.
En champignontærte er en virkelig lækker tærte med hytteost, koncentreret smag og masser af umami. Få de gode tricks til en svampetærte fuld af smag.
Svampe indeholder en masse væde, der ikke bidrager til konsistensen i en tærte. Så det er vigtigt at få dampet væden grundigt af, inden champignonerne kommer i tærten. Det gør jeg på en pande med god varme, så de også ender med at få lidt farve. Smagen bliver koncentreret, og man slipper for en vandet tærte.
Som et ekstra smagstrick giver jeg svampene en sjat soya til allersidst. Det giver lige et ekstra skrald umami.
Rødløgene vrider jeg også ekstra smag ud af, inden de kommer i tærten. Dem smider jeg i ovnen – der er knap så meget væde i dem, så de kan bare stå der og hygge sig, mens jeg forbager tærtebunden. Løgene får en helt anderledes koncentreret og karamelliseret, let sødlig smag, når de bliver bagt.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Hvert år omkring Bogforum inviterer vi gode venner på bogsnak, rødvin og forskellige tærter. Og hvert år giver jeg mig selv en udfordring: Prøv bare én ny tærte. Sidste gang blev det en champignontærte med hytteost, rødløg og parmesan, og yes: Der er genvalg til champignontærten næste gang!
En tærte med champignon skal også være proppet med umami, så jeg har givet den både svampe, lidt soya, karamelliserede rødløg og parmesan.
Jeg elsker madtærter, og de har også den fordel, at hvis der bliver en rest, er den meget populær i min madpakke dagen efter. Der er vel nærmest ikke den grønsag, der ikke smager godt i en tærte, og derfor er et par forslag i opskriftsarkivet. Nogle af mine favoritter er:
Hvis du foretrækker en tærtedej uden smør, kan du finde en lidt mere fedtfattig grov tærtebund her.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Hejsa.
Vil det være helt forkert at blande lidt revne rodfrugter og nødder i og så lidt færre svampe? Jeg vil lave den som en del af en en frokostbuffet til 25 personer.
Vh. Flemming
Hej Flemming, det tror jeg sagtens, du kan. Rodfrugter er generelt ikke så våde i det, så det burde ikke give problemer. Tværtimod tror jeg, det vil smage ret godt 🙂 Og nødder. Mmmm. Lad mig høre, hvordan det går. Kh Bodil
?
Hej Bodil.
De blev rigtig gode. Tærter er bare dejlige, har jeg fundet ud af! Dog synes jeg, at 2 æg er for lidt; 3 eller 4 passer bedre. Men en inspirerende side du har!
Kh Flemming
Ih, tak Flemming! Den slags kommentarer varmer altid. Det kan godt tænkes, at rodfrugterne alligevel trækker lidt mere væde, og det kan æggene hjælpe med. Jeg må vist hellere teste en dag 🙂 Tak for ideen!
Kh Bodil
Fantastisk vegetarisk tærte. Genial smagskombinationer. Lige til en råkold efterårsfrokost. Den kommer til at blive en klassiker i mit køkken.
Tusind tak for den dejlige kommentar. Jeg er glad for, opskriften kan bruges – så giver det hele mening for mig også 🙂 Og tak fordi du læser med på bloggen. Kh Bodil
En virkelig lækker tærte med god smag. Jeg er dog enig i, at 3 æg er mere passende, men det kan være smag og behag. Vi elsker tærter, og denne bliver en af vores favoritter, er jeg sikker på.
Tak for gode inspirationer i det hele taget.
Mvh lene l
Selv tak, Lene! Det kan være, jeg lige skal tilføje det i opskriften 🙂 Kh Bodil
Vil lave denne i weekenden, men kan ikke se hvor stor tærteforme er 🥴
Hej Henriette, jeg har brugt en tærteform på 24 cm, og den skal ikke være større 🙂 Jeg skriver det lige ind i opskriften. Tak fordi du spørger! Og god fornøjelse. Kh Bodil
Hej Bodil. Jeg har lige lavet denne tærte. Den blev rigtig god. Det er dejligt med de små fif du giver, i dette tilfælde soja til svampene.. kh Janne
Hej Janne – hyggeligt med en kommentar 🙂 Godt du kan bruge opskriften – og soyatricket har jeg lige selv brugt i min aftensmad. En pasta med (masser af) grønkål og altså: svampe med soya. Tak for at skrive! Kh Bodil
KAN TÆRTEN FRsYSES
Hej Shirley, ja, du kan sagtens fryse tærten. Ved -18 grader (dybfryser) holder den sig fint op til 3 måneder.
Kh Bodil