Følg med her:
Kanelsmåkager med mandler – mine yndlings julesmåkager
En lidt speciel julesmåkage
Jeg har tøvet lidt med at introducere familiens kanelsmåkager her på bloggen, og det har sin historie. I sin oprindelige form havde kanelsmåkagerne facon nærmest som et finskbrød – og det er altså en massiv fætter, når der er tale om en hård småkage. Den skulle også bages i mindst 35 minutter, hvilket er en del for en småkage. Og vi diskuterede altid, hvem der blev den første til at knække en tand på dem. (Det skete heldigvis aldrig).
Men jeg har været lidt nervøs for at få klager over, at de var alt for hårde. Jeg elsker dem lige præcis sådan, men de ér hårde, og jeg skal jo helst ikke ha’ hverken dig eller din tandlæge på nakken 😉 Derfor har jeg eksperimenteret med at give småkagerne en ny, mere almindelig småkageform end de oprindelige – så jeg stadig får præcis den smag og konsistens, jeg elsker. Men du får en småkage, der er lettere at bide i uden at risikere liv og tandsæt.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Du skal bruge:
- ½ citron (fintrevet skal)
- 75 g mandler
- 150 g mel
- 125 g rørsukker
- 1,5 spsk stødt kanel
- 65 g smør
- 1 æg
Sådan gør du:
- Riv citronskal fint. Hak mandler meget groft.
- Bland med mel, sukker og kanel på bordet. Smuldr det kolde smør heri, og lav en fordybning i midten. Fyld de hakkede mandler i fordybningen, slå ægget ud oveni, og saml dejen.
- Tril dejen til 1 rulle, ca. 28 cm, og bank den flad, så den bliver firkantet. For at få kanterne mere skarpe lagde jeg den mellem to lige tykke spækbrætter, og rullede med kagerullen henover. Men det er ikke afgørende. Du kan også lave rullen rund og få runde småkager.
- Beklæd rullen med film, og læg den i køleskabet mindst halvanden time, gerne meget længere. Min rulle var ca. 6 cm * 2,3 cm.
- Tænd for ovnen på 160 grader varmluft, og skær småkagerne ud i 4 mm tykke skiver. Læg dem med lidt afstand på bagepapir, og bag dem 16-18 minutter – nok lidt længere, end du lige forventer. Køl dem af på en bagerist. De bliver først helt sprøde, når de er kølet af. Bemærk, at bagetiden selvfølgelig afhænger af kagernes tykkelse 🙂 Hold øje med mandlerne, de skal tage lidt farve.
Kanelsmåkager med knæk!
Mine kanelsmåkager har stadig et godt bid, der minder lidt om lakridssmåkagerne eller ægte biscotti. Men jeg fylder godt med mandler i, så de knækker naturligt. Mandlerne er også en del af den oprindelige opskrift, og de bagte mandler spiller max sammen med en kraftig kanelsmag og tryllestøvet: Revet citronskal.
De ligner måske traditionelle brunkager ved første øjekast, men det skal du ikke lade dig narre af.
Julesmåkager med lidt længere bagetid
Det er vigtigt, at kanelsmåkagerne bliver bagt længe nok for at opnå den helt rigtige hårde, karamelliserede tekstur, Det betyder også, at mandlerne virkelig får smag og bliver sprøde.
Hvis de bliver bagt for kort, bliver småkagerne bløde og mandlerne seje, og det er bestemt ikke meningen.
Nu siger jeg kanelsmåkager, men …
Kanelsmåkager er virkelig et tamt navn for de her julesmåkager, som ganske vist hed mandelstænger på papiret, men i min familie gik de under navnet Bedste Fjelrads jernbrød. Når du har prøvet dem, vil du sikkert forstå.
Men omvendt. Jeg kan godt se, at det gamle navn næppe sælger varen til dig, der ikke har prøvet dem før. Jernbrød. Derfor forsøger jeg med det mere neutrale ‘kanelsmåkager’. Og det er i hvert fald ikke løgn. Der er masser af kanel i, og det er en småkage.
Og så kan jeg kun gentage, at den alle dage har været min yndlings! Så jeg er ret lykkelig for, at jeg endelig har fundet ud af, hvordan jeg kan bage den uden at skulle forklare eller undskylde, hvor skøre de var i min mors onkels familie!
Familieservice: Hvem var da Bedste Fjelrad?
Ja, det må du egentlig nok spørge om. Mit bedste gæt er, at det var min mors onkels mor eller snarere min onkels bedstemor, for Fjelrad var et navn, min mors moster giftede sig til. Indrømmet, det er lidt langt ude … Det er ikke en gren af familien, jeg har haft meget med at gøre – den Fjelrad, jeg kendte, var Georg. Han var min mors onkel, domorganist i Aarhus, og han spillede til min barnedåb.
Nå, men opskriften på de her berømte eller måske snarere berygtede jernbrød vandrede i familien, først nok til min mormor, siden til min mor og nu til mig og måske mine søskende.
Nu får de så nyt liv og nyt (kedeligt) navn. Og en lidt mere tandvenlig facon 🙂
Og så har jeg for øvrigt gjort det, som jeg altid gør med familiens småkageopskrifter. Halverer. Og halverer. Da min søster fandt den oprindelige opskrift, viste det sig, at det havde min mor også gjort. Så den oprindelige opskrift var 8 gange så stor! Familien må ha’ været kæmpe …