Grillet salat med burrata, aubergine og asparges

En grillet salat med burrata er et hit, når din salat skal være enkel - og himmelsk på samme tid! Her er møre auberginer og grønne asparges er virkelig kommet i godt selskab.

En skøn grillet salat med burrata

Jeg er så heldig at ha’ en svigersøn, der kan mere i et køkken end de fleste. På en ganske almindelig tirsdag serverede Rasmus denne grillede salat (vejret var dog mere til pande end grill, og det kan man også). Jeg tror, han kender mig godt nok til at vide, at man ikke kan servere sådan en salat for mig, uden jeg gentager den ved først givne lejlighed. Her! Det eneste, jeg har tilføjet, er citronskal – og lidt rucola i bunden. Det tror jeg nok, jeg får tilgivet.

Opskriften er enkel, som jeg elsker det – især om sommeren. Brug den enten som tilbehør til aftensmaden eller som en selvstændig forret med lidt brød til.

Grillet salat med burrata, aubergine og asparges

Grillet salat med burrata, aubergine og asparges

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet 30 minutter
Giv de første stjerner!
En enkel grillet salat, der gør lykke både som forret, som deleret og som tilbehør.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 2 auberginer
  • 400 g asparges
  • 2 burrata
  • olivenolie (god)
  • friskkværnet peber og flagesalt
  • 1 citron (øko, fintrevet skal)
  • balsamico-glaze
  • 75 g rucola (kan udelades)
  • grønne krydderurter til pynt (fx oregano eller timian)

Sådan gør du: 

  • Start med at skære auberginerne i 8 både på langs, og drys dem med salt.
  • Knæk bunden af asparges.
  • Dræn vandet fra burrata.
  • Vend asparges i olivenolie, salt og peber, og grill dem, til de er næsten møre. Læg til side.
  • Skyl saltet af auberginerne, og dup dem tørre. Pensl dem med olie, og krydr med salt og peber. Grill dem på alle 3 sider, til de har flotte striber og er møre.
  • Arranger den grillede salat på et fad: Evt. rucola i bunden, fordel de grillede grønsager ovenpå, og læg din burrata øverst. Giv salaten olivenolie og balsamico glaze. Riv citronskal fint over, og krydr godt med friskkværnet peber og flagesalt. Pynt evt. med krydderurter.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Flere salater med aubergine

Auberginer skal tilberedes grundigt – du kan enten stege dem i ovn, på pande eller på grill. Her er et par forslag:

Grillet auberginesalat med tomat
En rigtig salatklassiker fra middelhavskøkkenet – med grillet aubergine, tomater, krydderurter og en skøn tahincreme. Den er umagen værd!
Gå til opskrift
Grillet auberginesalat med tomat og tahincreme
Auberginesalat med feta
En skøn mættende salat for dig, der elsker auberginer og smagen af det græske køkken. Nem at tilberede og fuld af friske krydderurter.
Gå til opskrift
Auberginesalat med feta

Lav salaten uden grill

Hvis du ikke lige har grillen tændt, kan du sagtens lave den på en almindelig pande eller en grillpande.

Grillet salat – tips til variationer

Jeg lavede salaten som tilbehør, men du kan sagtens bruge den mere som en måltidssalat – her et par tips:

  • Giv den en portion krydrede kikærter, enten ristet på panden eller i ovnen. Så mætter den mere.
  • Server den med pitabrød. Altså – spis salaten i pitabrød, det mætter også ekstra.

Du kan også toppe salaten op med ristede pinjekerner.

Grillet salat med burrata, aubergine og asparges
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: