Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Nem opskrift på græske pandebrød med feta, oliven og rosmarin. Perfekt til gryderetter, grillmad eller som lækkert tilbehør. Kan fryses.
Nogle dage må det bare gerne gå hurtigt. Sådan har jeg det især om sommeren, hvor jeg egentlig har god tid til at lave mad, men jeg vil hellere ud. Og her opfandt jeg et år de her små pandebrød. Dejen skal ikke hæve i timevis, og du slipper helt for ovn – det eneste, du skal bruge, er en dej, en pande og lidt god vilje. Og okay, nogle oliven, feta og gerne krydderurter …
Jeg lavede de græske pandebrød første gang en varm sommeraften, hvor vi havde gang i en græsk moussaká og en lidt for tom brødkurv. Min far har indoktrineret mig ret kraftigt i, at der skal brød til moussaká (og at der er tryk på sidste stavelse, men det er en anden snak). Der skal være noget til at suge saucen.
Så jeg improviserede de her brød, der bliver stegt i olivenolie på panden. Sprøde udenpå, bløde og salte indeni. Siden har jeg tilføjet rosmarin, der dufter helt himmelsk, når den rammer den varme pande.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Pandebrødene passer som fod i græsk sandal til retter som moussaká, stifado eller en tomatbaseret linsesuppe med kanel og krydderier. Men de er altså også fabelagtige til alt muligt andet.
Prøv dem fx som tilbehør til en grillet halloumi-salat eller som brød til en græsk-inspireret tapasaften. Bliver der nogen til overs, er de også gode som sandwichbrød – så skal de bare flækkes. Det kan for øvrigt også anbefales …
Dippen i sandwichen her er en bønnehummus med krydderurter (og det er også den, du kan se på nogle af de andre billeder).
En bonus ved pandebrød er, at de er mega velegnede til at fryse. Lav en stor portion, og frys dem enkeltvis ned. Når du så en dag står med gang i grillen, kan du varme dem op direkte over gløderne.
De bliver næsten bedre af at blive varmet op igen, fordi de får ekstra skorpe. Det kan du selvfølgelig også gi’ dem på en brødrister.
Pandebrødene holder mindst 3 måneder i en dybfryser.
De græske pandebrød er både nemme og velsmagende. Du får små saftige madbrød med salt kant fra fetaen og den der lækre, let brændte duft af rosmarin og olivenolie. Klar på bare to timer – eller koldhævet natten over, som det passer bedst.
Noget af det smarte ved pandebrød er selvfølgelig, at du ikke behøver ovn. Og det gør dem oplagte til både små køkkener og store bålpladser. Jeg har både lavet dem hjemme i det veludstyrede køkken og direkte på en stegepande over bål. Et lidt nemmere alternativ til snobrød.
Så hvis du en dag står og mangler brød til maden, men ikke orker surdej og forvarmet bagestål – så er pandebrød et nemt fix.
Pandebrød er taknemmelige. Du kan sagtens justere lidt i opskriften – uden at de mister charmen.
Til pandebrødene er det vigtigt, at dejen ikke bliver for tør – min er ret blød, så den er nem at trykke ud. Her hjælper olivenolien virkelig, både på smag og håndtering.
Jeg laver pandebrødene på den hurtige måde, men har du tid (og sans for planlægning), så kan du sagtens røre dejen sammen om aftenen, sætte den i køleskabet, og stege brødene dagen efter.
Her vil jeg anbefale, at du skruer lidt ned for gærmængden. Prøv med 5-10 gram.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)