Galette med spinat, svampe og feta – nem madtærte!

Så er der godt nyt for alle tærteelskere: Galette med spinat, svampe og feta er en lidt nemmere og lidt hurtigere udgave af en madtærte. Mmm, og den smager.

Galette er fransk, og ja, det er sandt: Her er det franske køkken virkelig kommet op med noget, der ikke kræver timer i køkkenet eller år på kokkeskole først.

Din galette bliver altid sprød!

I forhold til en almindelig spinattærte har en galette med spinat den markante fordel, at du ikke skal have den ned i en tærteform (eller vaske tærteform af bagefter). Den er lidt mere free style, og bunden bliver altid sprød, fordi du bager den direkte på din metalbageplade. Det kan man ikke sige om en tærtebund i et porcelænstærtefad, desværre.

Din galette med spinat behøver heller ikke at stå og samle sig så længe efter bagning som en almindelig tærte. Ganske simpelt fordi fyldet ikke står så højt i den.

Galette med spinat, svampe og feta

Galette med spinat, svampe og feta – nem madtærte!

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 28 minutter
Giv de første stjerner!
Elsker du tærte, så vil du også elske galette. En nem udgave af en tærte, der er hurtigt bagt – og hurtigt spist!
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Til dejen skal du bruge:

  • 100 g smør
  • 200 g mel (jeg bruger stenformalet, sigtet mel)
  • et nip salt
  • 1 dl yoghurt naturel

Til fyldet skal du bruge:

  • 150 g spinat (frisk eller fra frost)
  • 2 portobellosvampe (eller andre svampe)
  • 200 g hytteost
  • 2 æg
  • ½ tsk tørret timian
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g feta

Sådan gør du: 

Start med dejen:

  • Smuldr smørret i mel og salt. Saml dejen hurtigt med yoghurt, og læg den i køleskabet.

Så til fyldet:

  • Skyl spinaten, læg den i en skål, og hæld kogende vand over. Hæld vandet fra, og lad spinaten dryppe af i en sigte.
  • Rens svampene, skær dem i skiver, og rist dem på en tør pande, til de har afgivet det meste væde. Sæt til side.
  • Rør hytteost og æg sammen, og krydr med timian, salt og peber.
  • Smuldr fetaosten.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Rul dejen ud til to cirkler, ca. 25 cm i diameter, og læg dem på bagepapir. Fordel fyldet på dem, og hold god afstand til kanten af dejen. Først spinaten, så æggeblandingen, svampene og fetaosten til sidst. Fold kanten ind som på billederne – lidt ind over fyldet.
  • Bag galetterne i ca. 30 minutter, til de har gyldne kanter og toppe.
  • Server med årstidens salat.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

En galette er ikke bare en galette …

Eneste benspænd er, at en galette faktisk kan være mere end én ting.

Min galette er en sprød tærteagtig ting. Men hvis du får galette i Bretagne, får du en boghvedepandekage. Ved nærmere eftertanke har jeg også fået det i Provence engang, der hed det nok Galette Bretonne.

Men her er jeg altså på tærten. Den nemme tærte. Perfekt til en hurtig aftensmad på en varm sommerdag. For eksempel. Og hvis du får en rest, bliver der hurtigt kamp om den til madpakken dagen efter.

Galette med spinat, svampe og feta

Tip! Galette for de kreative – eller de dovne

Du kan også lave galette med alt muligt andet. Kig i dit køleskab, og fyld gerne andre grønsager i. Æg og hytteost er et godt fundament for det meste – og hvis du ligger inde med andre typer ost, er de sikkert også gode. Prøv dig frem – og lad mig høre, hvis du rammer noget, flere skal ha’ glæde af 🙂

Smag for galette? Så prøv også:

Alt, der kan tærtes, kan også galettes, så at sige. Her får du et par forslag mere.

Tomatgalette med pesto
Her får du den koncentrerede smag af Italien med bagte tomater, pesto og ekstra parmesan. Lidt som en tærte, bare nemmere og uden æggemasse. Til gengæld med smag af – en masse!
Gå til opskrift
Tomatgalette med pesto
Tærte med asparges og vesterhavsost
En smuk og sommerlig tærte, du både kan servere varm til aften og lun til frokost. Bliver der rester, er de populære dagen efter. Salat til!
Gå til opskrift
Tærte med asparges, pesto og vesterhavsost

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Ingen kommentarer endnu

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




  1. Kære Bodil
    Tak for en dejlig og inspirerende hjemmeside. Har forsøgt at lave din mørdej i dag. Fik samlet dejen med mel og smør og forsøgte så at banke noget creme fraiche ind i den selvom den faktisk var færdig. Man har jo stor respekt for husholdningslærerinder og deres døtre.
    Efter nedkøling lykkedes det faktisk at udrulle en galette på 25 cm og den har, efter behørig omsorg og kærlig varme, smagt os fantastisk. Hvordan får du 2 ud af den opskrift?
    God påske

    • Kære Torben, tak for din kommentar og ikke mindst for tilliden 🙂 Den eneste forklaring er nok, at jeg ruller tyndt ud. Et tip til at samle dejen: Tilsæt creme fraichen, mens dejen stadig er smuldret og ikke helt samlet. Det er nemmest, og så bliver dejen måske også lidt nemmere at arbejde med. Pøj pøj med det – og dejligt at høre, det smagte! Kh og god påske til jer – Bodil

    • Hej Gitte, det kan du sagtens! Læg den på køl, og tag den ud lidt før du ruller den ud – så den er til at arbejde med 🙂 kh Bodil