Når vi siger jul, siger vi også risalamande. Med mandler, der er så store, at de snyder, med ægte vanilje og selvfølgelig med den bedste kirsebærsauce. Og den køber jeg mig til!

Har du altid fået risalamande?

Som barn fik jeg faktisk aldrig risalamande. Juleaften fik vi risengrød (!), et levn fra min fars familie, hvor man fik grød før julemiddagen for at mætte de mange munde på forhånd. Grød var trods alt billigere end den steg, der kom efter, og der var mange børn i den familie. Jeg vil tro, det var et meget almindeligt trick dengang.

Nå, men risalamande kom først ind i mit liv, da jeg selv fik børn, og min mand så helt forkert ud i hovedet ved tanken om risengrød. Det forstår jeg godt – nu.

Risalamande uden at brænde grøden på

Du får lige nogle af mine tricks til at komme godt fra start med risalamanden:

• Kog vaniljen med i risengrøden fra starten. Så får du al smagen med også fra selve stangen.
• Kog risengrøden i mikroovnen. Godt trick, hvis du har en god stor skål at gøre det i. Først skal mælken koge op, så drysser du risene i, tilsætter vaniljen og lader den simre på lav effekt  i ca. 3 kvarter.
• Eller brug det gode gamle høkassetrick (nu dynetrick): Kog mælken forsigtigt op i en gryde, drys risene i og tilsæt vaniljen. Lad det koge 5 minutter, mens du rører konstant. Mælken kan så let brænde på. Og giv så grøden en lang lur under dynen. Pak gryden ind i et stort håndklæde – evt. en bordskåner under først – og put den under et par dyner i et par timer. Det virker bedst med en støbejernsgryde, der holder godt på varmen.

Har du en rest kold risengrød?

Der er mange, der har en tradition for at spise kold risengrød i dagene op til jul, og hvis du har en rest derfra, kan du sagtens bruge den til risalamanden:

• Start med at røre den op med lidt (fed) mælk, så den bliver blødere.
• Tilsæt så god vanilje og sukker. Lad det stå lidt, og rør igen, så sukket smelter.
• Rør så de smuttede, hakkede mandler i.
• Og vend fløden i til sidst.

Voilá, der er risalamande af kold risengrød.

HUSK: Mandelgaven :-)

Jeg kan huske, at Eva, min ældste, på et tidspunkt mente, at risalamande var lige så godt som en skrabekalender. Lidt ude af kontekst, måske, men I get the point. Jeg synes nu, risalamande smager noget bedre. Og der er gevinst lidt oftere.

Dette bare for at minde om mandelgaven. Helst en, alle kan blive glad for. Jeg kan huske, at min far (ja, nu er han der igen) – altid købte noget, han selv ønskede sig, og som til gengæld var helt og aldeles uinteressant for mig (yngst i familien). Men det skal da siges til hans ros, at han også for det meste vandt mandelgaven selv og blev vældig tilfreds. Der var ikke meget mandelsnyd ved det julebord, i hvert fald ikke til børnenes fordel.

Nok om det. Hvis du nu står og mangler en god opskrift på det, der kommer før risalamanden, så skynd dig at hoppe videre til juleanden, de confiterede andelår, de sprøde hasselbackkartofler, en frisk rødkålssalat eller måske en vegetarisk julepostej.

Glædelig jul!