Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
I min familie kalder vi de åbne fastelavnsboller med marcipanremonce 'verdens bedste'. En sød, blød bolle, fyldt med snasket remonce.
Hvilken slags fastelavnsboller mon du altid går efter? Creme eller ej? Marcipan eller ej? Nem eller ej?
De åbne fastelavnsboller med remonce har alle dage været min favorit. En rigtig snasket bolle fyldt med smeltet marcipanremonce og rigtig simpel at lave. Den kan jeg ikke modstå.
Så nåede vi frem til årets første store slag. Og nej, det er ikke det slag, der bliver slået på tønden til fastelavn. Det vigtige slag er jo det, der handler om fastelavnsbollerne. For skal det være gammeldags fastelavnsboller med creme – eller skal det være de her snaskede åbne fastelavnsboller med marcipanremonce?
Heldigvis er det et af de slag, der hurtigt kan afgøres – eller aflyses – for man kan jo bare bage begge dele. Og der ender det som regel.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Fastelavnsboller med marcipanremonce er altid blevet kaldt Verdens bedste i min familie. Ikke uden grund. En fed, sød gærbolle med snasket marcipanremonce i midten bare er toppen af nydelse. Især når den er lidt lun.
Heldigvis er den virkelig simpel at lave. Når jeg bager med denne her fede dej, går jeg ikke så meget op i hævetider og planlægning. Og modsat cremebollerne, så bliver fyldet altid i de åbne fastelavnsboller. Hullet er nemlig opad.
Der går max halvanden time fra lysten melder sig til bollerne står på bordet. Eller ligger i maven 🙂
Der går også max halvanden time, før de er væk …
I den oprindelige opskrift fra min mor var der både rosiner, sukat og cocktailbær i dejen. Lidt som boller til en helt anden højtid (den med træ, hjerter og stjerner). Det vil jeg nok stadig foretrække, men af hensyn til mine rosin-, sukat- og cocktailbærforskrækkede unger har jeg fjernet den slags uhyrligheder fra de boller, du ser her. Men hvis du er til den slags – så får du min varmeste anbefaling!
Du kan sagtens fryse fastelavnsbollerne ned, hvis der skulle blive en rest. Hvis du ikke spiser dem med det samme, så lun dem lidt i ovnen, inden du serverer. Bollerne holder mindst 3 måneder i en dybfryser (-18 grader).
Du kan nemt varme bollerne bare i mikroovnen, da de ikke skal være sprøde. Ca. 30 sekunder pr. bolle.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Uh, hvor jeg glæder mig til at spise de her i morgen!
Det er de bedste fastelavnsboller jeg nogensinde har smagt! De slår alt og er dejligt nemme at bage. Jeg bager dem hvert år nu, til glæde for alle. Tak for den opskrift 🙂
Hej Sine, tusind tak for din søde kommentar. Verdens bedste fastelavnsboller hed de, da min mor bagte dem – og det synes jeg stadig, de er. Endda ret nemme. Gør mig glad, at du også er begejstret 🙂 Kh Bodil
Verdens bedste er de helt sikkert! 🙂