Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Opskriften på marokkanske pandebrød giver en stabel lækre, mættende madbrød, du bare kan lave på panden. Saftige indeni, sprøde udenpå!
Jeg har fået et crush på pandebrød! Så hvad gør jeg, når jeg står med en marokkansk gryderet – jeg laver selvfølgelig marokkanske pandebrød!
Pandebrød er også et hit for dig, der måske ikke er så gode venner med din ovn. Eller ikke har en ovn (fx hvis du er på camping eller bare har et lille tekøkken).
Du kan også bage brødene på grill!
Det marokkanske pandebrød er et supergodt madbrød, lidt som naanbrød, bare tungere og mere mættende. Og det er her, det nordiske kommer ind i billedet. Spelt. Og fuldkorn. Plus en dåse kikærter. Protein i dit madbrød, det viste sig at være en fremragende ide!
Sammen med krydderierne giver det et madbrød, der næsten er et måltid i sig selv. Hvis du ikke har kikærter, kan du også bruge fx butter beans.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Jeg har lavet opskriften, så dejen skal koldhæves. Når du har æltet dejen sammen – lad den stå på køkkenbordet en times tid, og sæt den eller et køligt sted, fx i køleskabet. Mindst 12 timer, gerne længere. Det giver brødene en god smag – og dejlig, let syrlig duft.
Hvis du ikke har tid til det, kan du give dejen 25 g gær og hæve den på køkkenbordet et par timer i stedet.
Prøv de marokkanske pandebrød til fx:
De marokkanske pandebrød vil også være fremragende at flække og fylde med alverdens gode sager til en sandwich eller en madpakke. Lidt á la et godt, solidt pitabrød – bare med mindre luft og mere mad i. Og så smager det …
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)