Agurkesalsa – nemt grønt tilbehør

Agurkesalsa er en frisk og nem salsa, der smager skønt som tilbehør til fx fisk, spicy aftensmad og grillmad.

Vil du gerne ha’ lidt grønt tilbehør, der passer godt til både det krydrede køkken, fisk, grill og kød – så er agurkesalsa et nemt og hurtigt valg.

Brug en god agurk til agurkesalsa

En agurkesalsa smager ikke meget bedre end den agurk, du bruger, og derfor anbefaler jeg, at du bruger økologisk agurk. En økologisk agurk er typisk mindre vandet end de konventionelle, og det giver meget mere smag.

Det kan også være, du foretrækker at fjerne nogle af kernerne i agurken. Smagen sidder især i den faste del af agurken.

Agurkesalsa - nemt grønt tilbehør

Agurkesalsa

Forb. tid 10 minutter
Giv de første stjerner!
Den nemme agurkesalsa kan hurtigt give et lidt frisk pift til fx fisk, mexicanske eller indiske retter.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 1 agurk (økologisk smager bedst)
  • 1 rødløg
  • ½ rød chili (ca.)
  • ½ bundt frisk koriander (alternativt bredbladet persille)
  • 2 spsk frisk limesaft
  • 3 spsk olie
  • 1 fed hvidløg (evt.)
  • salt

Sådan gør du: 

  • Skær agurk i tern på ca. 1 cm. Skær rødløg og chili i fine tern. Hak koriander forholdsvis fint. Bland i en skål. Husk at tjekke, hvor stærk din chili er, før du blander den i!
  • Tilsæt limesaft, olie og evt. hvidløg, vend rundt og smag til med salt. Er den for syrlig, giv den lidt ekstra olie. Den må gerne trække en time i køleskabet, før du serverer.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Hvor stærk skal salsaen være?

Jeg bruger lidt frisk chili i min agurkesalsa – det smager skønt og ser dejlig friskt ud. Men! Husk at tjekke, hvor stærk din chili er, før du bare fyrer løs. Jeg plejer at skære min chili igennem og bare lige duppe en finger på skærefladen og smage. Nogle gange smager det som rød peber – andre gange begynder øjnene at løbe.

Du kan også vælge at tilsætte lidt hvidløg, hvis det passer til din ret.

Hvad passer agurkesalsa til?

Jeg bruger agurkesalsa til lidt af hvert:

  • Stegt hvid fisk
  • Grillmad
  • Indiske retter som blomkålscurry og dhal.
  • Og selvfølgelig mexicansk retter som fx en mexi bowl eller quesadillas.
Mexi bowl med quinoa – vegetarisk
Mexicansk mad er en hverdagsfavorit – og du kan nemt lave en fiesta ud af det. Her får du en god base med quinoa og forslag til nemme toppings. Quinoagryden er også god restemad i morgen.
Gå til opskrift
Mexi bowl med quinoa - vegetarisk mexi bowl
Vegetar quesadillas med bønnefyld
Queso betyder ost, og osten er lige prikke over i'et i de sprøde quesadillas. En nem aftensmad, der mætter alle sanser.
Gå til opskrift
Vegetar quesadillas med bønner og ost

Du kan også bruge agurkesalsaen som fyld i en spidskålssalat. Bare snit et halvt spidskålshoved ret fint, og vend agurkesalsaen i. Så har du lidt mere fyldigt tilbehør.

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: