Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Græsk mad er selvfølgelig tzatziki, salater og retter med feta. Men for mig er det også solskin og ferieminder, og det er sikkert en god forklaring på, at der næsten altid er lidt græsk at finde i mit køleskab. I hvert fald feta, oliven og græsk yoghurt – og så er man jo i gang.

Skønne opskrifter på græsk mad

En af fordelene ved græsk mad er, at den typisk er ret simpel. For mig betyder det rigtig god hverdagsmad, der er nem at lave og bare smager godt.

Hjemme på vores koldere breddegrader kan udfordringen være at finde nogle råvarer, der kan bære de simple sammensætninger. For hvad er en tomatsalat, hvis tomaterne ikke smager af noget? Eller tzatziki med en kedelig, vandet agurk? Mit bedste råd er at købe økologisk, fordi grønsagerne typisk smager af mere. Og hvis du har en god grønthandler i nærheden, så spørg dig for og få græske retter, der smager (næsten) som i Grækenland.

Her får du alle mine opskrifter på græsk mad – og græsk inspirerede retter. Jeg håber, de også kan inspirere dig.