Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Hjemmelavet nutella med kakao og dadler giver en sund nutella - eller i hvert fald sundere nutella. Nutella uden mælk, men med skøn smag!

Selvom jeg i mine hellige øjeblikke påstår, jeg ikke kan lide (ægte) nutella, kan jeg faktisk spise den som slik lige ud af glasset. Det er måske derfor, jeg ikke køber den.
Men den smager jo meget godt på en friskbagt bolle eller måske en vaffel søndag morgen … så nu har jeg lavet min egen. En nutella lavet med bønner (jep) og uden mælk. Så den kan du godt byde både dig selv og dine unger – hvis du er så heldig at have en flok af dem.
Sund vil jeg ikke påstå den er, men sukkerindholdet er i hvert fald noget lavere end den, man kan købe. Og den er meget ærlig i sit indhold. Her får du mestendels rigtige hasselnødder, dadler, butterbeans og mørk chokolade. Nam.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
En nutella lavet på bønner lyder måske som det ultimative håbløse sundhedsflip – og undskyld, hvis du tænker ‘don’t mess with my nutella’! Helt ok. Men med en nogenlunde balance mellem sunde og knap så sunde ingredienser, så kan den altså godt få plads på min morgenbolle om søndagen.
Både fordi den smager virkelig godt – og fordi der faktisk er lidt fornuftig næring i den. Og altså mindre sukker end i originalen.

Nødder. Energitætte, ja, men også rige på protein, fibre, vitaminer og mineraler, siger Hjerteforeningen.
Dadler. Også energitætte, men modsat raffineret sukker har de et højt indhold af kalium, der er godt for nervesystemet. Og de er rige på kostfibre og næringsstoffer som vitamin A, B og C, kalcium, jern og magnesium.
Bønner, her butter beans. Et god, mættende proteinkilde, der også indeholder godt med fibre, vitaminer og mineraler. (Og de er så bløde, at de giver en god konsistens i nutellaen).
Mørk chokolade og kakao. Kakaobønner er rige på stærke antioxidanter som flavanoler. Nogen mener også, det er godt for hukommelsen og sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Jeg har lavet min hjemmelavede nutella uden sukker, mælk, smør eller kokosolie. Jeg synes ikke, det er nødvendigt, og det har flere fordele:
Min bønnenutella viste sig også at smage hammergodt sammen med vafler (og pandekager, garanteret) til en brunch. Just sayin’.
Holdbarheden for hjemmelavet nutella er ikke så lang som for den, du køber. Ca. 2 uger i køleskabet.
Men du kan også fryse den ned. Så er holdbarheden meget længere, især fordi jeg ikke har tilsat hverken mælk, smør eller kokosolie, der vil være der første, der harskner. Mit bedste bud vil være 3 måneder.

Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)