Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Sprøde snacks med ost - var det noget? Her får du både opskriften på sprøde ostesnacks, og dejen kan du også bruge til ostebrød.
Opskriften her startede egentlig med nogle suppebrød – en bolledej med revet ost og sesam. Vi elsker dem som tilbehør til alverdens supper vinteren igennem. Suppebrødene er en af de opfindelser, min mor gjorde, da hun lavede den første kogebog til varmluftsovne – for virkelig mange år siden. Opskrifterne blev testet igen og igen, så de her suppebrød med ost er en af mine mest gennemprøvede opskrifter! (Tak mor).
Så var det, vi fandt ud af at skære ostebrødene i tynde skiver og riste dem i ovnen. De gode snacks med ost var født – og den bliver jeg aldrig træt af.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
De sprøde ostesnacks smager virkelig godt (ristet brød og gratineret ost i én snack – what’s not to like?) – og du får en snack, der ikke er fedtet ind i friture. Dip behøver den ikke. Men en glas vin fredag aften – joh …
Jeg laver gerne en stor portion, så jeg har noget at hapse, når jeg ellers er lækkersulten.
Får du ikke sat alle ostebrøde til livs, mens de er friskbagte? Så gem resten i fryseren. Og bliv glad, hver gang du laver suppe hele vinteren. For eksempel minestrone, god gammeldags klar suppe eller kartoffelsuppe …
Suppebrød med ost er forholdsvis fede, så jeg vil anbefale, at du kun har dem i fryseren i 2-3 måneder. Men så er den vinter forhåbentlig også på hæld! Bliver der nogen til overs, tryller du dem bare om til snacks med ost i stedet for.
Suppebrødene er forresten også et hit i madpakken, især hvis du har en brødrister ved hånden til frokost.
De sprøde snacks er bare go’e. Altid. Fx til en drink i utide, til den lille sult klokken 17 eller til et lille overlevelseskit på rejsen.
Så har jeg også et par andre forslag:
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)