Følg med her:

Få inspiration til en lidt grønnere jul!
Tilmeld dig et nyhedsbrev, og få mine tips til en lidt grønnere, lidt grovere og lidt sødere jul!

Tilmeld dig et nyhedsbrev, og få mine tips til en lidt grønnere, lidt grovere og lidt sødere jul!
Den dejligste risalamande med mandler, der snyder, og ægte vanilje. Her får du min opskrift på risalamande lavet med risengrød.

Er du også en af dem, der aldrig er vokset fra at elske risengrød (kan man det, spørger jeg – ja, siger min mand), så kan det være praktisk, at en lave risalamande af en rest kold risengrød. Derfor har jeg lavet en opskrift her, der kan begge dele:
Du kan lave risalamande fra bunden (hvor du starter med at koge risengrøden).
Og du kan lave risalamande af kold risengrød. Se lige under opskriften, hvor jeg beskriver det step by step.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Der er mange, der har en tradition for at spise risengrød i dagene op til jul, og hvis du har en rest derfra, kan du sagtens bruge den til risalamanden.
Voilá, der er risalamande af risengrød.
Kirsebærsaucen køber jeg mig til – for jeg har fundet et par stykker, der smager helt forrygende. Mere om det under opskriften.
Hvis du laver risalamande af en rest kold risengrød, anbefaler jeg, at du bruger vaniljepulver, fordi det er nemmest at fordele.
Hvis du koger risengrøden til risalamande specifikt, så tilsæt i stedet vaniljestang i slutningen af kogetiden. Flæk den, og skrab kornene ud, og lad både korn og den tomme bælg koge med. Til portionen her skal du bruge 1 vaniljestang (den typiske vaniljestang fra supermarkedet). Hvis du har fat i en fed luksusvaniljestang, kan du nøjes med en halv.
Portionen her er umiddelbart beregnet til 4 personer, men det er vist ret forskelligt, hvor store portioner man foretrækker. Når vi er 4, er der nok – også til dem, der liiige skal have en ekstra lidt mindre portion efter første runde. Typisk er folk ret mætte efter julemiddagen, men risalamande har man åbenbart en ekstra mave til.
Hvis du serverer som små ‘restaurantportioner’, fx i dessertglas, rækker portionen noget længere.
Med det sagt, så anbefaler jeg til 4 personer:
Som barn fik jeg faktisk aldrig risalamande. Juleaften fik vi risengrød (!), et levn fra min fars familie, hvor man fik grød før julemiddagen for at mætte de mange munde på forhånd. Grød var trods alt billigere end den steg, der kom efter, og der var mange børn i den familie. Jeg vil tro, det var et meget almindeligt trick dengang.
Nå, men risalamande kom først ind i mit liv, da jeg selv fik børn, og min mand så helt forkert ud i hovedet ved tanken om risengrød. Det forstår jeg godt – nu.

Du får lige nogle af mine tricks til at komme godt fra start med risalamanden:
Husk, at varm mad – og det gælder også risengrød – ikke må stå og være lunken i mange timer. Så risikerer risalamanden at blive en bakteriebombe, og den slags vil du nok helst ikke servere til jul.
Hvis du laver grøden i god tid, skal du sætte den i køleskabet (eller udenfor, hvis der er køleskabskoldt), når den er kogt færdig.
Jeg kan huske, at Eva, min ældste, på et tidspunkt mente, at risalamande var lige så godt som en skrabekalender. Lidt ude af kontekst, måske, men I get the point: Man ved aldrig, om der er gevinst – oftest ikke. Jeg synes nu, risalamande smager noget bedre. Og der er trods alt gevinst lidt oftere.
Dette bare for at minde om mandelgaven. Helst en, alle kan blive glad for. Jeg kan huske, at min far (ja, nu er han der igen) – altid købte noget, han selv ønskede sig, og som til gengæld var helt og aldeles uinteressant for mig (yngst i familien). Men det skal da siges til hans ros, at han også for det meste vandt mandelgaven selv og blev vældig tilfreds. Der var ikke meget mandelsnyd ved det julebord, i hvert fald ikke til børnenes fordel.

Nok om det. Hvis du nu står og mangler en god opskrift på det, der kommer før risalamanden, så skynd dig at hoppe videre til juleanden, en af julens mange salater, eller måske en vegetarisk julepostej.



Glædelig jul!
Det er ikke meget kirsebærsauce, jeg spiser i løbet af et år, så jeg tillader mig at gå efter den bedste til jul. I mange år har jeg sværget til den fra Selleberg – lavet på fynske kirsebær, og den smager intenst af sommer.
Men den er ikke altid nem at få fat i. Så i år gik jeg i Alma og fandt en, der var lavet med rom. Heller ikke dårligt!
Dessertvinen går jeg heller ikke på kompromis med. Da jeg først fik smagt kirsebærvinen fra Frederiksdal, var jeg solgt. Og den minder (heldigvis!) på ingen måde om den billige kirsebærvin, vi slæbte med hjem fra Tyskland i gamle dage 😉
Igen, hvis jeg ikke får fat i den, har jeg en privat leverandør af hjemmelavet kirsebærvin, og den smager helt magisk. Og ellers findes der jo utallige portvine og andre hedvine, der gør jobbet ganske godt. Du har nok din egen favorit også.

Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)