Pizza med aubergine og mozzarella – den bedste ever!
Pizza med aubergine er min favoritpizza - nu med verdens fineste sprøde pizzabund og genial tomatsauce. Den bedste pizza ever - prøv selv!
Pizza med aubergine har altid været min favoritpizza. Men måske siger det ikke så meget, for alt med aubergine får automatisk topplacering i min bog.
Og så alligevel: Siden jeg lærte at lave verdens fineste knasende sprøde og luftige pizzabund har min søde mand også meldt sig ind i klubben. “Det er simpelthen den bedste pizza, jeg nogensinde har smagt”, røg det ud af ham, da han fik sin første smagsprøve.
Det bliver ikke den sidste. Og ja, bunden og tomatsaucen har taget min pizza med aubergine til nye højder.
Pizza med aubergine – den bedste ever!
Forb. tid 40 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Hævetid 13 timert
Samlet 14 timert
Giv de første stjerner!
En tynd, sprød og luftig pizzabund toppet med tomat, mozzarella og aubergine – det er en fantastisk pizza!
Skær auberginerne i sjettedele på langs – eller i skiver, som du har lyst. Læg auberginerne på bagepapir på en bageplade. Pensl dem med olivenolie, og drys med lidt salt.
Tænd ovnen på 190 grader varmluft, og sæt auberginerne ind. Giv dem 30-35 minutter, til de er gyldne. Imens: Riv mozzarellaen i stykker, og snit løgene i papirtynde skiver.
Tænd ovnen på max varme på varmluft (jeg bager ved 300 grader), og sæt bagestål ind, hvis du har. Ellers sæt en plade ind.
Gør pizzaen klar:
Når ovnen er så varm, den kan blive, og du har gjort pizzabundene klar: Fordel et tyndt lag tomatsauce og skiverne af en kugle mozzarella på hver. Læg skiver eller stykker af ½ aubergine ovenpå, drys løgskiver over og pynt med oliven.
Bag hver pizza i 5-7 minutter, til den har fået farve i kanten, og bunden er sprød. Skær den ud, og pynt med rucola. Spis!
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Den enkle pizza med aubergine
Faktisk har jeg også lagt mig lidt i selen for at udvikle på den.
Først gik jeg i skarp træning for at lave den lette, sprøde og helt uimodtåelige perfekte pizzabund. Den finder du opskriften på her. Den er ikke verdens hurtigste, men med lidt planlægning går det. Og du vil aldrig fortryde din umage!
Så gik jeg på jagt efter den lige så udsøgte (men gerne nemme) tomatsauce. Tjek. Den kommer nedenfor, og tak til Gastromand for at introducere fedtstof i pizzasaucen. Gastromand bruger smør – jeg er gået over til olivenolie, som jeg synes matcher det italienske lidt bedre. Lyder det helt tosset, så vent, til du smager. Jeg siger det lige igen: Den er super easy.
Og så vendte jeg tilbage til min yndlingspizza og forenklede, til den sad lige i skabet. Tilbage blev aubergine, rødløg og oliven – plus selvfølgelig the basics, tomatsaucen og mozzarella. Frisk rucola til servering.
OBS! Start i god tid
Husk at starte dejen i god tid – 12-24 timer før, du vil bage pizza.
Du kan også gøre auberginerne og tomatsaucen klar i forvejen.
I opskriften har jeg skrevet alle ingredienser til både pizzabund, sauce og fyld. Fremgangsmåde for pizzabund og tomatsauce her.
Elsker du pizza – så tjek også …
Rød pizza eller hvid pizza? Jeg har i mange år mest haft hang til rød pizza, men nu har der sneget sig en ny favorit ind på listen. En hvid pizza med svampe.
Bunden er den samme på alle mine pizzaer – her får du et par alternativer til, hvad der kan komme ovenpå …
Knasende sprød vegetarisk pizza med luftig kant, cheesy fyld, svampe og rødløg – det er blevet en favoritpizza hos mig. For jeg har gjort mig umage med smagene!