Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()

Sukkerfri hjemmelavet mysli

Er du med på en sukkerfri morgenmad? Men elsker du yoghurt med mysli? Så har jeg et forslag: Lav din egen hjemmelavede mysli med masser af knas og fibre. Og med ekstra protein i form af nødder og kerner. Nul sukker (heller ikke ‘naturligt sukker’ som tørret frugt, honning etc. Det kan du tilsætte, hvis du synes).

Mæt uden cravings frem til frokost

For mig handler morgenmaden om, at jeg har brug for en stabil energi frem til frokost. Og her er en sød morgenmad bare ikke særlig nyttig. Frugt, brød, havregryn, sukker og søde morgenmadsprodukter sender desværre alle blodsukkeret på en rutchebanetur fra morgenstunden. Resultat: Jeg er råsulten to timer efter morgenmaden. Øv.

Så hvad gør du, hvis du nu elsker morgenmad med mysli?

  • Du klæder den godt på med fedtstoffer. (Altså ikke skyr, sorry).
  • Du undlader en sødet mysli (alle typer sukker gør det samme – om det er honning, sukker, sirup eller noget helt fjerde. Kun stevia undtaget).
  • Du giver den gas med proteiner (youghurt er godt. Frø, kerner, nødder og nøddesmør er endnu bedre, og du kan selvfølgelig vælge lidt af det hele).
  • Og kan du ikke undvære den søde smag, supplerer du med lidt frisk, hel frugt, som også kommer med fibre.

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Sukkerfri mysli til din morgenmad

Morgenmad og brunch

Forberedelse: 10 minutter

Tilberedning: 15-20 minutter

Du skal bruge:

  • 75 g smør (eller kokosolie)

  • 3 dl nødder (en mix af mandler og div. nødder)

  • 5 dl havregryn (grovvalsede)

  • 4 dl speltflager (evt. blandet med rugflager)

  • 1 dl solsikkekerner

  • 1 dl græskarkerner

  • 1/2 dl hampefrø

  • 1/2 dl chiafrø

  • 1/2 dl sesamfrø

  • 1/2 dl hørfrø

Prøv evt. også:

  • 2 tsk stødt kanel

     

  • 1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Sådan gør du:

  1. Smelt smør ved medium varme i en god stor gryde. Tag gryden af varmen.

  2. Imens: Hak nødder og mandler groft.

  3. Kom alle de øvrige ingredienser i gryden, og blandt godt.

  4. Bred blandingen ud på to bageplader. Sæt dem i ovnen, og tænd på 150 grader. Sæt uret på 10 minutter. Vend rundt i myslien, og sæt uret igen på 5-10 minutter (det kan du vurdere, når du vender rundt). Det hele skal være gyldent, inden du tager pladerne ud.

  5. Lad müslien køle af. Spis – og gem resten i tætsluttende beholder, fx patentglas eller en stor condibøtte (reklamelink).

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Start dagen med en yoghurt, der mætter

Husk – hvis du skal blive mæt, skal du bruge en yoghurt med en ordentlig fedtprocent. Selv blander jeg en 1 dl 2 % græsk yoghurt med lidt mindre 10 % græsk yoghurt, så jeg lander omkring 5 %. Og nej, det er jeg ikke blevet tykkere af, simpelthen fordi det mætter ordentligt. Formiddagens snack er sløjfet, og min energi er stabil frem til frokost. Det føles så godt.

Hjemmelavet mysli uden sukker

Skal din morgenmad lige ha’ en ekstra upgrade, kan du supplere med fx:

  • En håndfuld friske bær
  • 1/2 banan
  • Lidt nøddesmør efter lyst – mandelsmør, peanutbutter, cashewsmør, hasselnøddesmør, alt er godt.

Kan du lave myslien med andre nødder, flager, kerner og frø? Jeg har brugt 12 forskellige typer i min mysli, og det gør jeg for at give mit mikrobiom en god start på dagen. Men du kan sagtens lave myslien med færre eller nogle andre, hvis du har det. Jeg har delt opskriften op i forskellige kategorier - nødder, havregryn, flager, kerner og frø - og hvis du nogenlunde holder dig til dem, skal det nok blive godt.

Kan du lave myslien med andre nødder, flager, kerner og frø?

Jeg har brugt 12 forskellige gryn, kerner osv. i min mysli, og det gør jeg for at give mit mikrobiom en god start på dagen. Men du kan sagtens lave myslien med færre eller nogle andre, hvis du har det. Jeg har delt opskriften op i forskellige kategorier – nødder, havregryn, flager, kerner og frø – og hvis du nogenlunde holder dig til dem, skal det nok blive godt.

Hjemmelavet mysli uden sukker

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.