Følg med her:
Luciabrød – svenske luciaboller med safran
Luciabrød, luciaboller eller safranboller - kært barn, mange navne. Og mange faconer. Men uanset hvad: De smager skønt!

Opskrift på luciabrød med safran
I Danmark er vi vist generelt ret åbne for andre landes traditioner, bare de indebærer noget sødt bagværk. Og det er lige netop sagen med de bløde, lækre luciabrød. Selv har jeg gået utallige luciaoptog – dog vist kun før jeg blev 20 – for jeg sang i pigekor, og vi havde en ganske omfattende juleturné hvert år, hvor vi sang december ind på skoler, plejehjem, i kirker og hvem der ellers ville høre på os.
I dag forbinder jeg mest luciadag med at bage, og her får du opskriften på de helt traditionelle svenske luciabrød.
Helt for nylig har jeg erfaret, at svenskerne selv går i gang længe før luciadag. Midt i november er det ikke usædvanligt, åbenbart, for man skal jo nå at bage mange gange, inden sæsonen er slut! Det kan jeg varmt tilslutte mig.
Luciadag – og den magiske morgen
Luciabrød lærte jeg at kende en meget tidlig morgen, da jeg var omkring 5 år. Min mor, husholdningslærerinden, gik på en efteruddannelse sammen med nogle svenske kvinder, og de overraskede os på luciadag – eller lucia-tidlig-morgen. Med sang og søde lussekatter, lussebullar eller saffrans kusar, som de vist hedder på svensk. På dansk er vi cirka lige så kreative – med luciabrød, luciaboller eller måske safranboller?
De små brød lå i en kurv, og kvinderne var helt traditionelt klædt i lange hvide kjoler – og med levende lys på hovedet og i hænderne. Og sang, selvfølgelig. Den morgen husker jeg stadig tydeligt, selvom jeg var så lille. Ja, overraskelser ud over hverdagens trummerum, det kan noget i et lille barns hukommelse.
Koldhævede luciabrød
Du kan sagtens koldhæve dejen til luciabrød. Så vil jeg anbefale, at du kun bruger 5-6 g gær. Ælt dejen grundigt, og lad den starte hævningen på køkkenbordet en times tid. Sæt den så på køl mindst 8 timer.
Dejen skal nå at temperere, inden du bager dagen efter. Det kan den gøre, ved at du former safranbrødene og lader dem efterhæve en times tid, måske lidt mere, alt efter temperaturen i dit køkken.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Du skal bruge:
- ½ g safran
- 65 g sukker
- 1 æg (halvdelen i dejen, halvdelen til at pensle med)
- 100 g smør
- 2,5 dl mælk
- 15 g gær (dobbelt op, hvis du har travlt)
- ¼ tsk salt
- 500 g proteinrigt hvedemel (se tip)
- rosiner (til pynt – evt.)
Sådan gør du:
- Bland safran med lidt af sukkeret, og stød det i en morter. Bland med resten af sukkeret.
- Pisk ægget i en skål med en gaffel. Du skal bruge det halve til dejen.
- Smelt smørret blidt, tag af varmen, og rør mælk og safransukker i. Tilsæt så gær, og rør godt, til gæren er opløst.Tip: Det er vigtigt, at du rører mælken i smørret, før du tilsætter gær. Gærcellerne dør, hvis de får det for varmt (ca. 50 grader).
- Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt – på røremaskine ca. 10 minutter, i hånden så længe du orker. Den må gerne være blød.
- Stil dejen til at hæve et par timer til dobbelt størrelse. (Hvis du har travlt og bruger mere gær, så hæver dejen hurtigere).
- Når dejen er hævet til ca. dobbelt størrelse, ælter du igennem igen.
- Del dejen i 20 stykker, og form dem efter fantasi og humør. Du kan se inspiration på billedet længere oppe – det var de ‘rigtige’ luciabrødsfaconer, jeg kunne finde. Pynt med rosiner.
- Lad dem hæve en halv times tid. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Pensl med æg, og bag ca. 12 minutter. Hold øje – de skal være gyldne, men ikke brune.
- Server dem, med koldt smør – eller bare som de er (der ér jo også ligesom en del smør i). De er allerbedst, når de er friskbagte.
Muttis tips
Luciabrød skal bages med ægte safran!
Luciaboller er lidt gule – det er fordi, der er safran i. Og nej, du kan ikke snyde med gurkemeje. Så snyder du i hvert fald også dig selv for den helt særlige, himmelske duft og smag, safran har. Ikke så sært, safran er så dyrt.
Husk, luciadag er den 13. december. Og man behøver ikke at stå SÅ tidligt op 🙂

Hvad hedder de små luciabrød?
De svenske luciaboller har mange sjove navne – på billedet herover kan du se nogle af dem, jeg kunne finde:
- Dem, der ligner et spejlvendt S, hedder ‘Lille Kat’.
- Den største til venstre hedder sjovt nok ‘Præstens hår’ (giver mening, hvis man vender den på hovedet).
- Til højre for Præstens hår ligger ‘Liljen’ – også kendt som Faster Anna.
- Krydset af to spejlvendte s’er (over liljen) hedder ‘Guldvogn’.
- Næsten øverst til højre ligger ‘Dreng’ – det svøbte barn, måske
- Den dobbelte nederst til højre hedder ‘Juleheste’. Det lader til, hestene snakker sammen til jul.
Hvad er historien bag luciadag og luciabrød?
Luciabrødene stammer som sagt fra Sverige, hvor de oftest kaldes lussekatter. Oprindeligt var traditionen med at bage dem den 13. december – Luciadag – og den tradition går flere hundrede år tilbage.
Navnet kommer fra den hellige Lucia, som ifølge legenden bragte mad til de forfulgte kristne i Roms katakomber. Hun bar et lyskrans på hovedet, så hænderne var fri til at bære mad – og netop derfor går de hvidklædte luciabrude også med levende lys i håret i dag.
Brødene, der kan tage alverdens former, men oftest som et S, der er pyntet med rosiner, symboliserer både lys og håb i årets mørkeste tid. Og safranen? Den var engang et kostbart krydderi, som markerede, at der var noget særligt i vente.
Hos os har luciabrød fået fast plads i december-repertoiret. Dog oftest uden rosiner, for min familie har det (modsat mig) sådan, at bagte rosiner ikke er godt for noget. Suk.
Men luciabrødene er hyggelige at bage med børn, skønne at spise lune – og så gør de altså noget godt for humøret på selv den mest grå vinterdag. Prøv selv – og nyd lyset i mørket.
Andre lækre julebrød, hvor du ikke behøver safran
Safran ér bare en dyr spise, så jeg har også et par alternativer, hvor jeg bruger appelsin i stedet for – og som er lige så populære i min familie: De nemme julekranse og en skøn opskrift på julesnurrer, der også får marcipan:










