Snuetid er suppetid, og jeg kan godt li’, den har et svirp, stort eller lille. Og det kan den hurtigt få, når der er panang karry involveret. Min thaisuppe med kylling og kokosmælk kan blive hvinende stærk, men hvis du passer på med karrypastaen, kan den også blive mere mild og venlig. Kylling, champignons og kokosmælk trækker også i den retning.
Kog ikke suppen for meget og for længe
Grønsagerne i tom kha gai er af den finere og lettere type, og derfor skal de ikke koge for længe. Hvis du godt kan lide, at peberfrugt og forårsløg ikke er kogt helt ud, så tilsæt dem til sidst. Svampene kan tåle lidt mere, men de synker også til bunds i suppen, hvis den står og simrer længe.
Derfor laver jeg suppen lidt i modsat rækkefølge af, hvad jeg plejer med en grønsagssuppe. Her skynder jeg mig at få grønsagerne i suppen, så de kan afgive smag. I thaisuppen med kylling og kokosmælk gør jeg det modsat: Gør suppen så klar jeg kan – og tilsætter grønsagerne med stram timing til sidst.
Og pas på med at koge kokosmælken. Så kan den finde på at skille. Den smager stadig udmærket, med det ser knap så lækkert ud ;-)
Bare følg opskriften, så går det hele.
Vær obs på karrypastaen i din thaisuppe
Jeg blev selv overrasket over, hvor lidt karrypasta, der skulle til. Sikkert fordi jeg køber den originale Mae Ploy Panang karry – den er simpelthen så koncentreret, at lige godt en halv teske var nok. En hel ville afgjort have været for meget. Jeg vil tro, du kan finde den gode karrypasta i et thaisupermarked eller et enisk grønthandler nær dig også.
Hvis du bruger en karrypasta fra dit supermarked, kan du sikkert bruge en del mere.
Jeg havde en kyllingfond stående fra kogt kylling, men du kan også bare bruge en god bouillon.
Tip om tilbehør til tom kha gai:
Server suppen med frisk koriander, ekstra lime og godt brød – fx naan.
Kære Bodil, vi putter tre kokosmælken i ca. mellem pkt. 6 og 7 ik? :-)
Haha, Jane, det er da et meget godt forslag! Jeg har skrevet det ind i punkt 7. Tak! Og håber det smager :-)