Elsker du spicy peanutdressing, farverige grønsager og cremede nudler? Så er en thaisalat med nudler et rigtig godt bud på din aftensmad. Den er både nem, grøn og har smæk på smagen – og du kan hurtigt få aftensmad på bordet.
Det, der tager længst tid, er nok at tjekke listen over ingredienser ;-)
Jeg har lavet en farverig version med broccoli, rød peber, rød spidskål og frisk koriander. Det meste skulle være til at finde i dit lokale supermarked. Og ellers kan du eksperimentere med andre grønsager også.
Vegetarisk og vegansk thaimad
Jeg har lavet dagens thairet både vegetarisk og vegansk, med du behøver ikke være hverken vegetar eller veganer for at elske den. Og den kan snildt serveres som tilbehør til fx kylling, rejer eller fisk.
Men hvis det skal gå lidt tjept med aftensmaden, er det nemmeste bare at bruge 2 dl edamamebønner. Dem kan du finde på frost og bare tø dem op, mens du laver resten.
Skal det være vegansk, skal du lige tjekke, at dine nudler er uden æg. Det ved du sikkert bedre end jeg.
Thaisalat til aften eller til madpakken
Selvom vi kun var to til aften, snittede jeg løs og lavede hele portionen til 4. For lykken er jo, at der er en rest til madpakken (eller i morgen). Eventuelt kan du vente med at blande de kogte nudler med de øvrige ingredienser, til du skal spise. Og du kan lune thai nudlerne lidt i en mikroovn, hvis du står med en rest dagen efter.
Der er måske rigeligt af peanutdressingen, men den skal man altså ikke gå ned på. Hvis jeg har en rest, vender jeg den med de grønsager, jeg har i køleskabet – fx broccoli og kål. Et drys ristede peanuts og lidt grønt, så kører det.
Hvor mange nudler pr. person?
Personligt er jeg typen, der ikke spiser mange nudler. Måske 25 g, når det endelig er på menuen. Men det lader til, at andre spiser mere, i hvert fald fandt jeg en anbefaling på 75-100 g hos Spis Bedre. Men altså, lyt til din mavefornemmelse (aka din sult), og juster. Og undskyld opskriften virkelig er upræcis på det punkt!
Mums. Det er en virkelig lækker og mættende salat. 10-15 minutters tilberedning er dog nok lige optimistisk nok :-)
Og så lige det med nudlerne: Pas på med mængden. De 75-100 g pr. person synes jeg personligt er alt, alt for meget.
Højdepunktet var helt klart peanutbuttersaucen – wow, sikke en smag.
Den salat skal jeg helt sikkert prøve igen – og så kan den jo tilpasses uendeligt, så den rammer dine egne smagsløg.
Hej Klaus, mange tak for din kommentar. Ja, det med nudelmængder er virkelig forskelligt. Jeg spiser måske selv 25 g – mens de unge knægte i familien jo hverken er helt eller halvt mætte, før de har fået 100! Men jeg tror lige, jeg laver en kommentar om det i opskriften. Og du har ret – den peanutbuttersauce … :-) Kh Bodil