Madtærte med hytteost, søde kartofler og aubergine
En madtærte med søde kartofler og aubergine er en virkelig lækker tærte med hytteost. Fuld af smag med masser af umami. Sådan en, hvor man altid har lyst til et liiillle stykke til.
Server den med en god salat - så er det en fantastisk ret både til hverdag, weekend og gæster.
Derfor søde kartofler og aubergine
Det allerbedste ved en grønsagstærte, ja, hvad er det?
Hvis du spørger mig, er der mange lækre elementer.
En sprød tærtebund (og den får du især, hvis du bager i en metalform)
Umami! Masser af dyb smag og den ostede følelse i munden. Uhmm-mami, kan man sige.
Fyld, masser af fyld. Jeg foretrækker så langt en tærte, hvor fyldet dominerer – ikke æggemassen.
Og her gik jeg med to elementer, jeg sjældent bruger sammen, men som virkelig klæder hinanden: Den bløde aubergine og den lidt søde sødkartoffel. Begge bliver bagt i ovnen først, så smagen er koncentreret, og de er godt møre.
Tærte med hytteost, søde kartofler og aubergine
Forb. tid 45 minuttermin
Tilb. tid 40 minuttermin
Samlet 1 timet25 minuttermin
Giv de første stjerner!
En madtærte med søde kartofler og aubergine er en virkelig lækker tærte med hytteost. Fuld af smag med masser af umami.
Antal: 6personer
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Undgå sort skærm
Du skal bruge:
Til tærtedejen skal du bruge:
75gsmør(eller plantesmør)
150ghvedemel(heraf evt. op til 75 g grahamsmel)
¾dlhytteost
salt(mellem to fingre)
Til tærtefyldet skal du bruge:
1aubergine
500gsøde kartofler(købt vægt)
1rødløg(stort)
3spskolivenolie
salt og friskkværnet peber
75goliven (uden sten, ca. 30 stk. groft hakket. Brug dine yndlingsoliven!)
1fedhvidløg(presset)
1tsktørret rosmarin
100gparmesan
3æg
3dlhytteost
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Tærtebunden: Smuldr smør i melet og salt, og ælt dejen sammen med hytteosten. Læg den på køl.
Tærtefyldet: Skær aubergine i tern, ca. 2*2 cm. Skur eller skræl de søde kartofler, og skær også dem i tern, ca. samme størrelse. Pil løg, og skær det i smalle både. Vend alle grønsagerne sammen med olivenolie, salt og peber. Fordel dem på et stykke bagepapir, og sæt dem i ovnen. De skal have ca. 25 minutter.
Tilbage til tærtebunden: Rul dejen ud og læg den i bunden af en smurt tærteform (metalform er bedst). Prik bunden med en gaffel. Skru ovnen ned på 175 grader, og sæt tærtebunden i ovnen. Den skal have ca. 15 minutter.
Forbered fyldet, mens grønsagerne og tærtebunden bliver bagt: Bland oliven, hvidløg, rosmarin, revet parmesan, æg, hytteost, salt og peber.
Når fyldet er klar: Tag grønsagerne og bunden ud af ovnen. Bland grønsagerne i ægge-hytteostblandingen, og hæld det hele i tærtebunden. Sæt den i ovnen igen, og bag videre i ca. 45 minutter. Den skal være lysebrun.
Muttis tips
Tærten er bedst, hvis du lader den hvile 15 minutter efter bagning. Så snup en gulerod eller en anden grønsagssnack med lidt hummus, hvis du er råsulten, når tærten kommer ud af ovnen.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Hvorfor hytteost i en tærte?
Der er flere gode grunde til at bruge hytteost i en madtærte. En af dem er den simple, at den giver en lækker smag og sammenhæng i tærten uden at være for ‘mælket’. Den er jo også en ost, omend en meget mild en af slagsen.
En anden er protein. Hvor fx creme fraiche indeholder 2,8 g protein pr. 100 g, indeholder hytteost hele 11 g protein pr. 100 g. Protein mætter, og det er en uundværlig del af din kost.
Tilbehør til en madtærte med hytteost
Uanset hvor mange grønsager der er i en tærte, synes jeg altid, der skal en salat til. Her får du et par forslag: