Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Madtærte med hytteost, søde kartofler og aubergine

Tærte med hytteost, søde kartofler og aubergine

Antal 6 personer
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet 1 time 25 minutter

Ingredienser

Til tærtedejen skal du bruge:
  • 75 g smør (eller plantesmør)
  • 150 g hvedemel (heraf evt. op til 75 g grahamsmel)
  • ¾ dl hytteost
  • salt (mellem to fingre)
Til tærtefyldet skal du bruge:
  • 1 aubergine
  • 500 g søde kartofler (købt vægt)
  • 1 rødløg (stort)
  • 3 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 75 g oliven (uden sten, ca. 30 stk. Brug dine yndlingsoliven!)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 100 g parmesan
  • 3 æg
  • 3 dl hytteost

Kokkens noter

Hviletid: Lad gerne tærten hvile 15 minutter efter bagning. Så sætter fyldet sig, og tærten er nemmere at skære pænt.
Opbevaring: Opbevar eventuelle rester tildækket i køleskabet, eller frys dem ned i op til 3 måneder. 

Tilberedning

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Tærtebunden: Smuldr smørret i melet og saltet, og ælt dejen sammen med hytteosten. Læg den på køl.
  • Tærtefyldet: Skær auberginen i tern på ca. 2 × 2 cm. Skur eller skræl de søde kartofler, og skær også dem i tern i ca. samme størrelse. Pil løget, og skær det i smalle både. Vend alle grønsagerne sammen med olivenolie, salt og peber. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og sæt dem i ovnen i ca. 25 min., til de er møre og har fået lidt farve.
  • Tilbage til tærtebunden: Rul dejen ud, og læg den i bunden af en smurt tærteform (metalform er bedst). Prik bunden med en gaffel. Skru ovnen ned på 175 grader varmluft, og sæt tærtebunden i ovnen. Den skal have ca. 15 min..
  • Fyldet: Forbered ostefyldet, mens grønsagerne og tærtebunden bliver bagt. Hak olivenerne groft, pres hvidløget, og riv parmesanen. Bland det med rosmarin, æg, hytteost, salt og peber.
  • Når ostefyldet er klar: Tag grønsagerne og bunden ud af ovnen. Bland grønsagerne i ægge-hytteostblandingen, og hæld det hele i tærtebunden. Sæt den i ovnen igen, og bag videre ved 175 grader varmluft i ca. 45 min., til tærten er lysebrun og fyldet har sat sig.