Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Kylling i peanut-tomatsovs - afrikansk inspirationTrænger du til sådan en rigtig comfy gryderet, så prøv kylling i peanut-tomatsovs. Kylling i tomatsovs har du sikkert fået mange gange – og det er også godt – men når du tilsætter peanutbutter og en god håndfuld varme krydderier, så breder hyggen sig på en helt anden måde.

Og nu tænker du – så er det sikkert besværligt. Men det er det ikke. Faktisk er det en ret nem ret, og du får virkelig en lækker rejse til din aftensmad. Server ris til. Og en god salat – det får du også et forslag til.

Gem

Gem

Opskrift på kylling i peanut-tomatsovs - med afrikansk inspiration

Aftensmad

Rækker til: 4-5

Forberedelse: 20 minutter

Tilberedning: 40 minutter

Du skal bruge:

  • 1 stor kylling (jeg brugte 1700 g)
  • 1 tsk paprika
  • salt og peber
  • olivenolie
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 4 cm frisk ingefær
  • 1 dl crunchy peanutbutter
  • 2 dåser hakkede tomater

Tilbehør - frisk salat med kaneldressing

  • 1 spidskål
  • 2 syrlige æbler
  • 2 gulerødder
  • 1 økologisk citron
  • 1/2 grapefrugt
  • 1/2 dl rapsolie
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • Evt. en lille håndfuld ristede nødder.

Sådan gør du:

  1. Partér kyllingen i ca. 10 stykker, vend dem i salt, peber og paprika, og brun dem lidt i varm olivenolie i en god stor gryde. Tag stykkerne op, og sluk for varmen. Tag gryden af komfuret.
  2. Hak løg, hvidløg, chili og ingefær helt fint (eller riv det eller hak det i en minihakker). Op i gryden med det ved lav varme, til løgene er klare og møre.
  3. Tilsæt så tomat og peanutbutter, og rør rundt, til peanutbutteret er nogenlunde smeltet og fordelt. Der skal nok lidt mere varme til.
  4. Nu skal kyllingestykkerne også op i gryden, og det hele skal simre, til kyllingen er godt mør. Det tager mindst en halv time, men det skader ikke, at det simrer 1 time til 5 kvarter. Kog ris imens. Og lav salaten ...

Og salaten ...

  1. Snit spidskålen fint, skær æblerne i tern, skræl gulerødderne og brug skrælleren til at lave lange tynde strimler af gulerødderne.
  2. Riv skallen af citronen.
  3. Pres saften af 1/2 citron og 1/2 grapefrugt.
  4. Ryst dressingen sammen i et glas. Hæld en passende mænge over salaten og vend rundt. Drys evt. lidt ristede, hakkede nødder over.

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *